Ordre til Siemens

ENERGI Den danske energigant Dong Energy har valgt vindmølleproducenten Siemens som leverandør af vindmøller til vindmølleparken Gunfleet Sands i England.

Opstillingen af de 30 vindmøller ventes at gå i gang i starten af 2009, oplyser Dong Energy. »Det er dejligt, at vi har nået denne milepæl, hvor vi har indgået en bindende aftale, som for alvor skyder projektet i gang,« siger direktør i Dong Energy Renewables Per Holmgård. Gunfleet Sands er Dong Energys tredje engelske havvindmøllepark og følger efter Barrow, som allerede er i drift, og Burbo Banks, som er under opførelse og ventes færdiggjort i løbet af 2007. Investeringsomkostningerne for etablering af havmølleparken inklusiv de 30 Siemens-møller ligger på ca. to mia. kr.

RB-Børsen..

BRANCHENYT
Læs også