Fald i Nordsøen

ENERGI A.P. Møller - Mærsk fortsætter med at hente mindre olie op af Nordsøen, når man sammenligner med året før. I marts producerede Dansk Undergrunds Consortiums (DUC) 14 oliefelter 281.300 tdr. råolie i gennemsnit om dagen.

I marts 2006 pumpede DUC til sammenligning gennemsnitligt 305.500 tdr. råolie op om dagen. Marts blev dog en tand bedre end februar, hvor oliefelterne kun kunne præstere 270.500 tdr. råolie om dagen. Mærsk er operatør på de 14 oliefelter, der ejes af DUC. Ejerne bag DUC er henholdsvis A.P. Møller - Mærsk med 39 pct., Shell med 46 pct. og Texaco, der har en ejerandel på 15 pct. Torsdagens opgørelse fra Mærsk Olie & Gas viser, at Dan-feltet og Halfdan-feltet fortsat er de største produktionsmæssigt i Nordsøen.

RB-Børsen..

BRANCHENYT
Læs også