Nokia i topform

FINLAND Nokia, som tegner sig for salget af hver tredje mobiltelefon i verden, står stærkt på nye markeder, som koncernen har forsvaret indædt over en længere periode.

Den nærmeste konkurrent, amerikanske Motorola, kom ud af januar kvartal med underskud i kølvandet på et fald i prisen på mobiltelefoner og på et tidspunkt, da Motorola har forsøgt at holde fast i markedsandele over for benhård konkurrence fra Nokia og svensk-japanske Sony Ericsson. I januar kvartal faldt Nokias bruttofortjeneste til 33,1 pct. fra 34,1 pct. i januar kvartal i fjor, men steg i forhold til oktober kvartal i fjor. Bruttofortjenesten var også højere end de 32 pct., som analytikere havde ventet. Indtjeningen pr. aktie steg fra 0,25 euro (1,86 kr.) i januar kvartal i fjor til 0,26 euro. Her havde analytikere forventet 0,25 euro. Omsætningen voksede 4 pct. til 9,86 mia. euro, hvilket var lidt under markedets forventning om 10,16 mia. Nokia og koncernens mindre koreanske konkurrenter Samsung og LG Electronics øgede deres salg af mobiltelefoner i januar kvartal med ca. 20 pct. i forhold til året før.

Reuters..

BRANCHENYT
Læs også