Landmænd slipper

LANDBRUG Alle andre skal på svejsekursus for at lære om risikoen ved de farlige partikler, men landets landmænd slipper fremover. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ændret reglerne, så landmændene ikke skal på skolebænken.

Landbruget har peget på, at der kun svejses en gang imellem, men den forklaring giver Jan Toft Rasmussen, miljøkonsulent i Dansk Metal, ikke meget for. Han sidder i det udvalg under Arbejdstilsynet, der holder øje med reglerne og rådgiver ministeren. »Både arbejdsgivere, fagforbund og tilsynets repræsentanter var enige om, at landmænd skal have kurset. Der er konstateret overhyppighed af lungekræft hos svejsere. Der er altså ingen saglig begrundelse for dispensationen, så det kan kun tolkes som, at ministeren falder på knæ for sine partivenner i landbruget,« siger Jan Toft Rasmussen.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også