Lufthavn forurener

MILJØ Luftforureningen med giftige diesel- og oliepartikler er 10 gange højere i Københavns Lufthavn end ved Gammel Kongevej en af Københavns mest trafikerede veje, viser en rapport, som Nyhedsbrevet 3F er kommet i besiddelse af.

Det er SAS Ground Service, der håndterer arbejdet omkring flyene, når de er på jorden, der har gennemført et antal partikelmålinger i Københavns Lufthavn i december sidste år. Målingerne skulle give et øjebliksbillede af, hvilke partikelkoncentrationer, man bliver udsat for som bagageportør, mens man arbejder på et af de køretøjer, der håndterer bagagen en såkaldt loader. Derfor konkluderer rapporten også: »Vi kan kun anbefale medarbejdere at undgå udstødningen fra highloaderne.« Desuden anbefaler rapporten, at lufthavnsområdet skal blive en "miljøzone", hvor alle køretøjer skal være udstyret med partikelfiltre for at nedsætte luftforureningen fra giftige partikler.

BRANCHENYT
Læs også