Kuben runder milliarden

Kuben A/S nåede i 2006 en omsætning på 1.051 mio. kr. Det er en stigning i forhold til 2005 på 36 pct. Resultatet efter skat blev på 42 mio. kr.

Det viser selskabets årsrappot, der netop er blevet offentliggjort. Bestyrelsesformand for Kuben A/S, Henning Hummelmose, er tilfreds med årets resultat. »Koncernen har fortsat den gode udvikling fra 2005. Resultaterne vidner om en stor og vedholdende arbejdsindsats både fra den enkelte medarbejder og fra ledelsens side og bestyrelsen er tilfreds med regnskabet for 2006,« siger han. Og Kuben ser lyst på fremtiden. »I efteråret 2006 vendte boligmarkedet i København atter tilbage til mere normale tilstande. Dette har forstærket vores tro på Kubens koncernstrategi og på vores langsigtede vision om en landsdækkende virksomhed med fire ligeværdige kompetenceområder,« siger adm. direktør Henrik Enegaard.

Læs også