Frankenfood

EN KO er en fabrik. Den forvandler grønt græs til røde bøffer. I forhold til forbruget af ressourcer er det en voldsomt ineffektiv og dyr proces.

Det kræver 10 gange så meget planteprotein at få den samme mængde protein ud af en ko. Nogle vegetarer bruger det som argument for ikke at spise kød. At opfede køer for at sætte dem på middagsbordet er i det lys rovdrift på ressourcerne. I de senere år er der også blev fokuseret på affaldsstofferne. Drivhusgasserne fra millioner af køer ledes ufiltreret ud i atmosfæren med dommedagsagtige konsekvenser for gletsjerne på Antarktis og småøer i Stillehavet.

FORSKERE i fødevare-industrien ser mere pragmatisk på problemstillingen. For dem er udfordringen at finde en metode til at forvandle græs til bøffer uden det overflødige mellemled. Ind fra højre kommer nano-teknologien. En nano er en milliontedel millimeter. Når først vi nedbryder alting i så små enheder, er det hele næsten det samme. Molekyler og den slags skal bare sammensættes rigtigt, så er det en smal sag at plukke et bundt radiser i haven og forvandle dem til en saftig engelsk bøf. Sådan bliver det i hvert fald om ikke alt for længe...

BRANCHENYT
Læs også