Startbanen for kort

turisme Selv om Odense Lufthavn arbejder på højtryk for at gøre landingsbanen længere, er det ikke nok for Tyrkiet Eksperten.

Rejseselskabet skulle have fløjet feriegæster en gang om ugen hele sommeren fra Odense til Antalya på Tyrkiets sydkyst. Nu er alle afgange fra Odense Lufthavn aflyst, fordi det ikke har været muligt at finde fly, der kan lande i Odense. »Hverken vores faste flyselskab eller andre selskaber, vi har haft kontakt til, kan skaffe fly, der kan gå ned i Odense. Derfor må vi desværre opgive at flyve fra Odense,« siger kundechef hos Tyrkiet Eksperten Iben Winther. De første turister skulle have været af sted den 15. maj og får i disse dage brev om, at de enten kan få deres rejse refunderet eller flyve fra Kastrup eller Billund i samme uge, men på andre dage og med et nedslag i prisen. Lufthavnschef Erry Knudsen uforstående over for beslutning. Lufthavnen har netop købt en gård for enden af landingsbanen. Når den er revet ned, kan banen udvides 1.845 m til 2.000 m og stå klar den 10. maj.

/ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også