Dicentia hårdt ramt

MUSIK Cd- og dvd-producenten Dicentia bliver hårdt presset af stærkt faldende priser, der har sendt omsætningen ned i årets første kvartal. Samtidig er Dicentia blev stævnet, fremgår det af regnskabet.

»Omsætningen udgjorde i 1. kvartal 2007 103,6 mio. kr. mod 136,4 mio. kr. i 1. kvartal 2006. Omsætningsfaldet skyldes, at de kraftigt faldende priser gennem 2006 slår fuldt igennem i 2007 samt et ændret produktmiks,« skriver Dicentia i regnskabet for årets første kvartal. Dicentia er kommet ud af kvartalet med et underskud før skat på 7,6 mio. kr., mens Dicentia for hele regnskabsåret fastholder forventningerne om en omsætning på 450-475 mio. kr. og enten et underskud eller et overskud omkring fem mio. kr. Dicentia peger på, at den gennemsnitlige salgspris på en cd er faldet med 4 pct. i forhold til samme periode sidste år medens gennemsnitsprisen på en dvd er faldet med 25 pct. i forhold til samme periode i 2006.

RB-Børsen..

BRANCHENYT
Læs også