Forsoningsmøde

LUFTFART Torsdag er repræsentanter for de ansatte i SAS til møde med koncernchef Mats Jansson for at tale om arbejdsforholdene.

Det er en opfølgning på mødet for nogle uger siden med Sverige og Norge, men hvor de danske repræsentanter udeblev, oplyser rejsenyhedsbrevet Take Off.

Siden da har de svenske kabineansatte strejket, og er der noget, der har generet de danske fagforeninger, så er det oplysningen om 73 strejker i Danmark i 10 år, når mange af de såkaldte strejker kun er kortvarige arbejdsnedlæggelser i løbet af en dag.

Selvom konflikten er afsluttet i såvel Danmark som Sverige, så ulmer det stadig.

Kabinepersonalet i SAS opfordrer sine medlemmer til at lade være med at sælge fridage, som der er et akut behov for - og skrev i går et brev til SAS ledelsen med besked om at holde overenskomsten.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også