Chauffører svigtes

TRANSPORT De nye køre-/hviletidsbestemmelser muliggør arbejdsuger på hhv. 68 timer og helt op til 80 timer på en enkelt uge. Myndighederne tjekker kun køre- /hviletiderne og svigter dermed chaufførerne, mener arbejdsmediciner.

• Myndighederne svigter chaufførerne, når de i snart to år ikke har kontrolleret, om chaufførerne kører mere end de lovbestemte hhv. 48 og 60 ugentlige timer.

Lange arbejdsdage bag rattet skader lastbilchaufførernes arbejdsmiljø og helbred. Det fastslår en af landets mest erfarne eksperter på området, arbejdsmediciner Anker Jensen fra Forsvarets Arbejdsmiljøcenter SYD. Morgenavisen Jyllands-Posten har bedt ham vurdere, om den manglende kontrol med chaufførernes arbejdstider udgør et problem for trafiksikkerheden på de danske veje eller for chaufførernes helbred.

Ifølge Anker Jensen er det på papiret muligt for en chauffør, at bryde arbejdstidsloven, som ingen myndighed i dag kontrollerer, og samtidig overholde køre-/hviletidsbestemmelserne, som politiet til gengæld slår hårdt ned på.

»På papiret giver de nye køre-/hviletidsbestemmelser mulighed for at arbejde i op til 80 timer en enkelt uge og godt 68 timer i snit over flere uger,« fastslår Anker Jensen på baggrund af beregninger foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Intet sikkerhedsproblem
Anker Jensen kan ikke dokumentere, at chaufførernes lange arbejdsuger udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem. Det er det til gengæld, når det gælder chaufførernes arbejdsmiljø og helbred.

»Her tyder alt på, at for lange arbejdsdage bag et rat isolerer dem socialt og påfører dem en række helbredsproblemer. Så rent arbejdsmiljømæssigt er det uforsvarligt, at myndighederne ikke kontrollerer, at arbejdstidsreglerne overholdes,« siger Anker Jensen.

I Rådet for Større Færdselssikkerhed er det helt nyt for vicedirektør Mogens Wilbert, at ingen myndighed holder styr på chaufførernes samlede arbejdstider, og at de nye køre-/hviletidsregler muliggør arbejdsuger på 68 timer over flere uger.

»68 timer lyder af rigtig, rigtig meget. Vi har været af den opfattelse, at arbejdstidsdirektivet blev kontrolleret af en anden myndighed end politiet. Og rent trafiksikkerhedsmæssigt er vores førsteprioritet stadig, at politiet fører en grundig kontrol med køre-/hviletiderne. Det andet må vi nu forholde os til og tage op med vores samarbejdspartnere. Men vi går ud fra, at de ansvarlige ministre bliver enige med sig selv om, hvem der har kontrolopgaven,« siger Mogens Wilbert.

Uklarer EU-regler
Arbejdsmediciner Anker Jensen peger på, at både EU's køre- /hviletids- og arbejdstidsregler sigter på at sikre lige konkurrencevilkår mellem EU's vognmænd, bedre arbejdsforhold for chaufførerne og øget trafiksikkerhed.

»Men når man ser på måden, hvorpå vores bestemmelser er skruet sammen på, kan man godt blive i tvivl om, om man i EU sidestiller de sidste to ting med konkurrencehensynet. Samtidig hænger EU's køre- /hviletidsregler ikke direkte sammen med reglerne for chaufførernes samlede arbejdstid, som de gør i Nordamerika og Australien, der også opererer med begrebet ”Time on Service”. I EU åbner køre-/hviletidsbestemmelserne mulighed for arbejdsdøgn på 18 timer. Det er uhensigtsmæssigt,« siger Anker Jensen.

mette.volander@jp.dk

Her tyder alt på, at for lange arbejdsdage bag et rat isolerer dem socialt og påfører dem en række helbredsproblemer. Så rent arbejdsmiljømæssigt er det uforsvarligt, at myndighederne ikke kontrollerer, at arbejdstidsreglerne overholdes.
Anker Jensen, arbejdsmediciner fra Forsvarets Arbejdsmiljøcenter

BRANCHENYT
Læs også