Lokkemad for?.?.?.

De økonomiske vismænd har aldrig brudt sig om efterlønsordningen. De finder det uforståeligt, at staten skal præmiere, at fuldt arbejdsdygtige og kvalificerede ældre medarbejdere trækker sig tilbage før tiden. Især når der som nu samtidig er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Ganske vist indeholder den nye efterlønsordning et incitament til, at man udsætter efterlønnen til man er fyldt 62 år. Og der er en skattefri præmie til dem, der helt undlader at gå på efterløn. Men det er ikke nok. Der er stadig for mange arbejdsduelige ældre, der vælger den udskudte efterløn som 62-årig, siger vismændene.

Og derfor må der gøres noget, der virker hurtigt.

Da velfærdsforliget blev til, var de akutte problemer på arbejdsmarkedet ikke så store som nu. Manglen på arbejdskraft var noget, der truede engang i fremtiden. Så langt ude, at det lå længere væk end næste valgperiode. Og politikerne vedtog et velfærdsforlig, der hovedsageligt kun fokuserede på den aldring af befolkningen, der vil sætte endnu kraftigere ind om 15 år. Og efterlønnen blev der i princippet ikke rørt ved - den vil fortsat være et tilbud, man kan tage imod fem år, før man når folkepensionsalderen. Og derfor rykker aldersgrænsen for den også to år i takt med, at folkepensionsalderen gradvist hæves til 67 år i perioden 2024-2027.

Men allerede nu mangler vi arbejdskraft, påpeger vismændene, og efterlønnen er en del af problemet. Derfor det kontroversielle forslag om at lægge ekstra lokkemad ud i håb om, at færre arbejdsduelige vil vælge at gå på efterløn.

Men sit forslag åbner vismændene imidlertid også døren for en diskussion om skattelettelser i det hele taget. De ved det godt og har i vismandsrapporten forsøgt at lukke døren i igen ved at forklare, at et skattefrit år til 64-årige ikke vil koste staten noget.

Hvis blot en tredjedel af de personer, der ellers ville vælge at gå på efterløn som 62-årige, forbliver på arbejdsmarkedet, vil besparelserne - bl.a. i form af skatteindtægter, mens de arbejder som 62- og 63-årige, samt sparede overførselsindkomster m.m. - dække det skattefri år til 64-årige fuldt ud. For der er ikke råd til ufinansierede skattelettelser, fastslår de.

Tværtimod opfordrer vismandsrapporten til en finanspolitisk stramning.

Men det er stort set samme argument, fortalerne for generelle skattelettelser anvender: Lettelser i top- eller mellemskatten vil for en stor dels vedkommende være selvfinansierende, fordi de vil få folk til at arbejde mere og dermed holde væksten oppe. Så nogle af argumenterne for skattelettelser er de samme, som argumenterne for skattefrihed til 64-årige i arbejde: Skattelettelser vil øge udbuddet af arbejdskraft og afhjælpe manglen på arbejdskraft.

En del af de kommentarer til vismandsrapporten, der torsdag indløb fra organisationer og økonomer, argumenterede derfor for generelle lettelser i indkomstskatten som en del af løsningen på problemet med det stramme arbejdsmarked. Mens andre var enige med vismændene i, at der ikke var plads til skattelettelser i den nuværende økonomiske situation, men derimod behov for finanspolitiske stramninger.

Det er bl.a. udsigterne til fortsat stigning i efterspørgslen, der gør vismændene nervøse. De regner bl.a. med, at den nuværende afmatning i forbrugsfesten kun er midlertidig. Til næste år stiger danskernes privatforbrug igen ganske pænt, nemlig med 2,4 pct., siger vismændenes prognose. Og det kan produktionen ikke følge med. Den samlede produktion (BNP) vil kun kunne stige med 1,4 pct. de næste par år, fordi der er mangel på arbejdskraft.

Også erhvervsinvesteringerne og eksporten vil stige mere end produktionen. Og det betyder, at arbejdsmarkedet bliver endnu mere presset. Men det betyder også, at vi i endnu højere grad må importere udenlandske varer. De udenlandske varer bliver også relativt billigere end danske varer, for det stramme arbejdsmarked har samtidig presset lønstigningerne så højt op, at vi også de kommende år vil miste international konkurrenceevne.

Så næsten uanset, hvor man kigger på den økonomiske udvikling i år og de kommende år, er arbejdsmarkedet centralt.

Arbejdsmarkedsreformer er stort set den eneste knap, politikerne behøver at regulere på for at sikre fortsat vækst og velfærd. Selv behovet for finanspolitiske indgreb forsvinder, hvis manglen på arbejdskraft kan mindskes.

Og den effektive tilbagetrækningsalder er en væsentlig faktor på arbejdsmarkedet. Så det bliver næppe sidste gang, efterlønsdebatten springer frem fra sin æske.

halskov@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også