Snapshots

Genkendelsens glæde ?Væk en amerikaner midt om natten og vis et billede af Hillary Clinton eller Arnold Schwarzenegger, og 93 pct. af dem vil vide, hvem billedet forestiller. Man kan vælge at se det som noget positivt, det er da en vis genkendelsesprocent, men man kan også undre sig over, at der vitterligt er nogen, der ikke ved, hvem de er.

Og over, at kun 73 pct. ved, at denne Clinton faktisk går efter at blive nationens præsident. Det er det amerikanske Pew Research Center, som har spurgt 1.500 amerikanere om, hvem de kender fra avisernes forsider. Undersøgelsen, som er bragt i Women's Wear Daily, viser også, at der er langt ned til nummer tre på listen, som er Condoleezza Rice, amerikansk udenrigsminister, og ifølge Forbes den mest indflydelsesrige kvinde i hele verden i 2005. Herefter kommer navne som Beyonce Knowles, der kan kalde sig både sanger, skuespiller, danser og designer, Peyton Manning, amerikansk fodboldspiller, og Barack Obama, der ligesom Clinton stiler efter præsidentposten.

Ridder af moden
?Designeren Margit Brandt har fået ridderkorset for sit årelange virke som designer, og for som den første med sit design at sætte Danmark på modens verdenskort. Den nye Ridder af Dannebrog blev berømt tilbage i 1960'erne og de følgende år. Sammen med sin mand, Erik Brandt, satte hun nye linjer for moden og al dens tilbehør, både fra sin danske platform og den, de skabte i New York.

I dag er Margit Brandt tilbage med nye kollektioner, der på en meget elegant måde bygger bro mellem fortiden og fremtiden. Hendes originale håndtegnede modeller fra tre årtier bliver direkte kopieret til de nye kollektioner, bliver andre låner detaljer fra originalerne eller der udvikles nyt ud fra de hendes gamle print og tekstiler. Noget er til tøj, andet er til boligindretning.

Bo moderigtigt i New York
?Hvor skal man bo, når man er i New York og firmaet i øvrigt betaler hotelregningen. Det har Women's Wear Daily spurgt en række af modens topfolk om. Svaret er entydigt Manhattan, hvor f.eks. Roberta Armani kan bo i onkel Giorgios lejlighed, mens Valentino har sin egen på East 70st Street og Roberto Cavalli sin på 46. etage et sted i Midtown.

Karl Lagerfeld foretrækker derimod The Mercer Hotel i Soho, mens Viktor & Rolf indlogerer sig på The Mandarin Oriental og Christopher Bailey, Alber Elbaz og Alberta Ferretti på The Peninsula Hotel. The Gramercy Park Hotel og Soho House er andre populære hoteller blandt modedesignerne, der også har deres favoritspisesteder. Omen, Matsuri, Mr. Chow's, Da Umberto's, Nobu, Cipriani, Da Silvano og Waverly Inn er moderigtige steder at spise.

Skoller alene om Stella Nova
?Efter et mangeårigt partnerskab mellem Trine Skoller og Kamilla Byriel, hvor virksomheden er ekspanderet kraftigt, har de besluttet, at tiden er inde til i al fordragelighed at gå hver sin vej. Trine Skoller, der er designeren, mens Byriel har taget sig af det praktiske, har overtaget ejerskabet af Stella Nova.

BRANCHENYT
Læs også