Forskningsmilliarder skal redde EU's ære

En pulje på 15 mia. kr. skal sikre, at EU ikke sakker yderligere bagud i forhold til USA, når det gælder forskning i medicin. Danmark håber at få en god luns af pengene.

Bruxelles

• For godt ti år siden ofrede EU klart flere penge på forskning i lægemidler end USA. Men siden er vi blevet overhalet, så det mærkes. Hvor USA brugte omkring 27 mia. euro i 2006, brugte EU samlet 22,5 mia. euro.

Samtidig rører Kina og Indien voldsomt på sig på medicinområdet.

Det holder ikke i længden, og det skal et nyt forskningsprogram råde bod på.

Et skridt den rigtige vej
»Europa har mistet sit lederskab på medicinområdet, og det skal genvindes. Forskningspuljen kan måske ikke indhente det hele, men det er absolut et skridt i den rigtige retning,« siger Franz B. Humer, koncernchef i en af Europas største medicinkoncerner Hoffmann-La Roche og næstformand i den europæiske medicinbrancheorganisation EFPIA.

Han er i disse dage til årsmøde i EFPIA i Bruxelles.

Forskningsprogrammet er en pulje på to mia. euro eller omkring 15 mia. kr., som skal række frem til 2013. Halvdelen giver EU, halvdelen kommer medicinindustrien med.

Mere effektiv industri
Ideen med pengene er ikke at skyde dem direkte i nye opfindelser, men at gøre den europæiske medicinindustri og biotekindustrien mere effektiv.

Pengene er målrettet forskning i mere effektivt at kunne vurdere, om et forskningsprojekt faktisk kan ende som et lægemiddel, eller om det er ineffektivt eller har for mange bivirkninger og derfor ikke skal udvikles videre.

Pengene deles ud af sekretariatet Innovative Medicines Initiative, IMI, som Danmark meget gerne ville have haft værtskabet for. Det kiksede imidlertid, da EU besluttede, at det skulle ligge i Bruxelles.

»Det er ikke helt rimeligt, at det hele placeres i Bruxelles. Men nu bruger vi kræfterne på at få så mange af forskningspengene som muligt til Danmark og Øresundsregionen,« siger direktør Stig Jørgensen fra Medicon Valley Academy, et netværk af biotekvirksomheder og forskningsinstitutioner i Øresundsregionen.

Han mener, at især danske virksomheder har en god chance.

»Vi har stor ekspertise inden for nogle af IMI's satsningsområder, nemlig diabetes, sygdomme i centralnervesystemet og kræft,« siger Stig Jørgensen.

Han hentyder til verdens førende diabetesmedicinkoncern, Novo Nordisk, og Lundbeck, som er ekspert i bl.a. antidepressionsmedicin, skizofrenibehandling og medcin til alzheimerpatienter. Desuden arbejder en lang række danske biotekselskaber med kræftforskning.

De europæiske konkurrencemyndigheder skal godkende forskningspuljen og har signaleret, at det vil være på plads i starten af 2008.

Så kan virksomheder og forskningsinstitutioner begynder at søge penge.

lone.andersen@jp.dk

Europa på baghjul
• Samtidig med, at USA har overhalet Europa med størrelsen af investeringer i lægeudvikling, får de europæiske virksomheder stadig færre nye lægemidler på markedet.

• I perioden 2001-2005 opfandt USA 61 helt nye slags medicin, mens Europa lå på 51.

• Japan kom i perioden med 23 nyopfindelser.

• Gruppen af andre lande, hvor bl.a. Kina og Indien hører hjemme, øgede sit antal fra tre i perioden 1996-2000 til 14 i perioden 2001-2005.

Kilde: Den europæiske medicinbrancheorganisation EFPIA.

BRANCHENYT
Læs også