Danmark står fast

GPSDet europæiske alternativ til det amerikanske GPS-system skal ikke forvente flere danske kroner, siger transportminister Flemming Hansen (K).

EU må selv klare ærterne. For selv om Galileo (den europæiske udgave af amerikanernes GPS-system) mangler 18 mia. kr. for at garantere for opsendelsen af 12 satellitter inden 2012, er der ingen nåde hos transportministeren.

Det private konsortium, der skulle have garanteret for pengene, er bakket ud, og nu foreslår EU-Kommissionen, at pengene enten tages fra EU's budget, eller at hvert medlemsland bevilger ekstra penge direkte til projektet. Men Danmarks holdning er klar.

»EU må omdisponere, så vi ikke skal af med flere penge. Det er kun rimeligt, at man stiller sådan et krav, fordi der efter min mening er gået alt for lang tid med Galileo. Og det er beklageligt,« siger Flemming Hansen, der dog samtidig mener, at man er nået så langt med projektet, at det er for sent at vende om.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også