Iværksætter-génet kortlagt

Hvilke fem personlige egenskaber kræver det for at blive en succesfuld iværksætter? Danfoss' ventureselskab har lavet en kortlægning.

Fem særlige personlige egenskaber er den sikre vej til succes som iværksætter.

Så hvis den måske kommende selvstændige erhvervsdrivende besidder drive, passion, utålmodighed, evnen til multi-tasking og kundeforståelse er der ikke langt til målet.

Det konkluderer en ny analyse fra Danfoss' ventureselskab Danfoss Ventures. På baggrund af test og interviews med 100 interne iværksættere tør virksomheden nu fastslå, hvad der adskiller de succesfulde iværksættere fra de mindre succesfulde.

»Analysen viser, at fem specifikke personlige egenskaber alle er til stede i et eller andet omfang hos de iværksættere, der har succes,« fortæller direktør Stig Poulsen fra Danfoss Ventures, som er Danfoss' afdeling for nye ideer og projekter.

Erkend dine mangler
Direktøren understreger dog, at succesfulde iværksættere ikke nødvendigvis besidder alle fem egenskaber samtidig. Men netop derfor er det ifølge ham vigtigt at kende sine begrænsninger og tilknytte personer til virksomheden, der har de manglende egenskaber.

»Iværksættere kan have en tendens til at ville det hele selv, men resultaterne kommer hurtigere, når man er del af et team af mennesker, der supplerer hinanden personligt. Hvis man eksempelvis ikke selv har en stor kundeforståelse, er det det vigtigt, at man omgiver sig med mennesker, der har,« konstaterer Stig Poulsen, som håber, at flere iværksættere vil få øjnene op for, at det ikke er nok kun at fokusere på forretning og produktudvikling. Han mener, at mange iværksættere uden tvivl kunne få væsentlig større succes, hvis de erkendte deres svagheder.

Den netop afsluttede analyse er gennemført over de sidste fire år, hvor virksomheden har arbejdet med at stimulere internt iværksætteri - såkaldt intrapreneurship.

Stig Poulsen er ikke i tvivl om, at analysens resultatet kan overføres på iværksættere i resten af Danmark.

Hos Danfoss må udvalgte medarbejdere arbejde som iværksættere i arbejdstiden. Danfoss satser dermed på det såkaldte intraprenørskab - det interne iværksætteri, hvor virksomheden arbejder på at få skabt nye forretningsområder indefra som fornyelse i den etablerede virksomhed.

De fem: ..

BRANCHENYT
Læs også