Virksomme kvinder

HÅNDVÆRK Efter mere end 40 år som Dansk Håndværks Kvinder (DHK) har foreningen for over 500 aktive og 100 passive medlemmer skiftet navn.

Virksomme Kvinder kalder den landsdækkende forening under Håndværksrådet sig nu. Medlemmerne består af selvstændige erhvervsdrivende kvinder og medarbejdende ægtefæller. Og med det nye navn følger en række centrale mærkesager, som foreningen fremover skal arbejde for. »Vi skal pege på forslag, der kan skabe vilkår, der giver flere unge kvinder lyst til at starte virksomhed. Der er alt for mange unge kvinder, der ikke tør realisere deres drøm om at få fod under eget bord, fordi der stilles så mange andre krav til unge kvinder i dag«, siger foreningens formand, Ann Frederiksen, som sammen med sin mand driver en maskinvirksomhed på Fyn.

Virksomme Kvinder vil også have sat mere fokus på selvstændiges muligheder for økonomisk dækning under barsel og deres muligheder for at købe sociale og skadesforsikringer på samme vilkår som andre på arbejdsmarkedet.

maria

BRANCHENYT
Læs også