Blå blink i Falck- konflikt

Falck-konflikten optrappes, og ingen viser tegn på at give sig, mens parterne forsøger at vinde offentlighedens sympati.

I morgen har Falck-konflikten stået på i en uge. Men ingen af parterne har givet tegn til at række hånden frem. Tværtimod er konflikten blevet yderligere optrappet med arbejdsgiverorganisationen HTS' indblanding.

HTS-direktør Ole Krog gjorde det op til weekenden klart, at redderne lige så godt kan pakke sammen og droppe strejken, for der kommer ikke flere penge på bordet.

Han fastslog, at Falcks tilbud er dyrt, at det blev givet mod arbejdsgiverorganisationens råd. Samtidig gjorde han det klart, at HTS nu råder Falck til under ingen omstændigheder at smide endnu flere penge på bordet. Falck-tilbuddet er ifølge HTS nemlig allerede 20-25 pct. dyrere end de øvrige forlig på normallønsområdet.

Ole Krog pointerede desuden, at HTS gennem Dansk Arbejdsgiverforening teoretisk set kan spænde ben for det, hvis Falck alligevel skulle driste sig ud i at kaste flere penge efter redderne for at få strejken stoppet. Han ville dog ikke sige, om HTS i givet fald ville benytte sig af muligheden.

Budskabet til redderne er klart: I kan lige så godt droppe strejken, for der kommer ikke flere penge. Desuden er det ikke længere kun Falcks skyld - for storebror vil ikke have finde sig i endnu større udgifter, der kan virke som løftestang for fremtidige forhandlinger andre steder.

På den anden side står redderne stejlt på deres krav. De vil som minimum have en overenskomst, der er lige så god som transportforliget.

Og her begynder det at blive knudret - for arbejdsgiverne står jo netop fast på, at Falck-tilbuddet allerede er 20-25 pct. bedre end transportforliget.

Forklaringen er, at redderne vil have et forlig, der for det enkelte medlem er mindst lige så god som transportforliget.

Med andre ord vil reddernes forhandlere have et lige så stort tillæg til de faglærte, som transportforliget ville give dem.

Transportforliget giver lagerfolk og chauffører fire kr. mere i timen over hele overenskomstperioden, hvis de er faglærte.

Det bringer den samlede lønstigning op på otte kr. i timen, hvis man er berettiget til alle tillæg.

Men det er faktisk ikke så dyrt for arbejdsgiverne på transportområdet at tilbyde et tillæg til de faglærte, for andelen af faglærte er ikke nær så høj som på Falck-området.

Hvor det er færre end hver tiende medarbejder på transportområdet, der er faglært, har langt de fleste Falck-reddere et uddannelsesniveau, der svarer til faglært. Derfor vil Falck ikke gå med til helt de samme vilkår som på transportområdet. Derimod vil Falck sprede pengene ud på alle reddere, men i et ujævnt lag, der ikke alle steder er så tykt, at det svarer til niveauet på transportområdet.

Arbejdsgiverne hævder imidlertid, at Falck-tilbuddets ”faglært-tillæg” økonomisk svarer til, at 70 pct. af redderne får fire kr. ekstra, mens det tilsvarende kun gælder for 10 pct. af chaufførerne og lagerarbejderne. Derfor mener de, at Falck-tilbuddet er yderst generøst.

Men selv om den samlede pose penge er større end på transportområdet, får en betydelig del af redderne alligevel mindre, end hvis de havde været omfattet af transportforliget. Og det nægter reddernes forhandlere at godtage.

Sådan er stridens kerne i øjeblikket. Falck vil ikke sende flere penge. Redderne står fast på, at de fortsætter strejken, indtil Falck kommer til dem med indrømmelser.

Det er selvsagt en svær nød at knække.

Hvis ingen af parterne vil give sig, kan et regeringsindgreb være sidste udvej. Men for at et regeringsindgreb kan komme på tale, ville det kræve en fare for, at der opstår livstruende situationer på grund af strejken. Det er der ikke, så længe redderne opretholder nødberedskabet.

Desuden er det alt andet end oplagt, hvad et eventuelt regeringsindgreb skulle indeholde.

Alligevel spøger muligheden for et regeringsindgreb i kulisserne.

HTS-direktør Ole Krog afviser helt efter bogen, at der er det, arbejdsgiverne er ude på. Der er bedst at finde en løsning ved forhandlingsbordet, fastslår han.

Men beskyldningerne om det modsatte fyger i luften.

3F-chefforhandler Søren Andersen fastslår, at han formoder, at det netop er et regeringsindgreb, som arbejdsgiverne går efter, når de snakker om en bekymring for, om Falck bliver ved med at være i stand til at få de syge af sted til hospitalet.

Det var reddernes chefforhandlere, som afslog Falck-tilbuddet - uden at lade medlemmerne tage stilling.

Forhandlerne havde naturligvis det massive 3F-nej til den samlede mæglingsskitse i baghovedet.

Men hvor 3F-nej'et dengang ikke fik nogen betydning på grund af sammenkædningsreglerne og den store overvægt af ja-stemmer i de øvrige LO-forbund, er det kun Falck-redderne selv, der bestemmer, om deres overenskomst skal gå igennem.

HTS-direktør Ole Krog mener, at reddernes forhandlere misbruger den situation.

Naturligvis ville det have været nemmere for arbejdsgiverne, hvis også redderne havde været med i bunkebrylluppet. Så ville konflikten ikke have været mulig. Men den idé er lønmodtagersiden ikke interesseret i. Her har man det netop sådan, som mange 3F'ere gerne ville have: Mulighed for selv at være herre over, hvorvidt deres egen overenskomst skal stemmes hjem.

Formand for 3F Københavns Chauffører, Per Petersen, mener, at det »kun« vil koste Falck 25 mio. kr. i hele perioden at stille redderne tilfredse.

Det mener han, at Falck Danmark har råd til med et årsresultat i fjor på 281 mio. kr. før skat.

På den anden side af bordet står Falck og HTS med pengekassen lukket og låst.

Retorikken mellem parterne er skarp og kompromisløs i øjeblikket. Begge parter forsøger at vinde offentlighedens sympati, og ingen signalerer vilje til at give sig.

Derfor må Falck-kunderne fortsat væbne sig med tålmodighed.



henrik.skov@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også