Alt kan sælges på børsen

Børsmarkederne har nået nye rekorder, og vi er nu definitivt ude af dotcom-nedturen. Det er naturligvis noget, man bør glæde sig over, særligt hvis man færdes som investor.

Selv om kursniveauet er langt mere sundt funderet i en bedre økonomi hos de børsnoterede virksomheder, ser man dog også knap så sunde tegn.

Det alvorligste er, at investorerne er blevet relativt ukritiske.

Når Danmarks Nationalbank i en lidt underspillet tone kritiserer de såkaldt strukturerede produkter i en undersøgelse, som viser, at merafkastet for disse produkter i forhold til en risikofri obligationsrente har været i størrelsesorden 0,1 pct. set under ét, er det måske et forsøg på at få aktørerne til at ændre adfærd.

Det er ikke et højt merafkast i lyset af den risiko, som investorerne påtager sig, lyder den stilfærdige kritik. Der er dog en vis vægt bag ordene, når de kommer fra Nationalbanken.

Også når man ser på, hvad der på det seneste har fundet vej til notering på aktiemarkedet, synes der at være et faretruende tegn på, at investorerne er ukritiske.

Der er i hvert fald meget snak i krogene blandt de mere etablerede investorer om, at ukrudtet er ved at tage over.

Men er det udbyderne, man skal skælde ud?

Hvis man kan sælge et produkt, som har nogle egenskaber, som tiltaler investorerne, er det jo ikke ulovligt at tage sig godt betalt.

De såkaldt garanterede produkter, hvor tabsrisiko betales ved afståelse af gevinstpotentiale, og en række nye selskaber med relativ kort track-record og en valuation, som ingen kan forstå, sælger overraskende nok billetter som aldrig før.

Jo mere sofistikeret og uforståeligt, desto større interesse synes der at være.

Investorerne lapper det ukritisk i sig.

Det er vanskeligt at fortænke udbyderne i at udnytte sådan en situation.

Set fra et helt overordnet helikopterperspektiv er det imidlertid interessant, om det i virkeligheden er et tegn på, at vi er ved at nærme os toppen.

Historiens aktiekriser har altid mest intensivt været analyseret, når man har haft en nedtur, hvilket helt naturligt er motiveret ved, at man gerne vil lære, hvad der gik galt.

Men på forunderlig vis ”glemmer markedet” hurtigt. Der er nok at gøre med at finde nye investeringsmuligheder, når det hele stiger, for man vil nødig gå glip af en hurtig gevinst.

Ét tegn på, at toppen er ved at være nået, er imidlertid ifølge lærebøgerne, at de private investorer kaster sig ukritisk ind i markedet.

Det er ikke helt klart, hvad der er årsag, og hvad der er konsekvens, men det synes at følges meget godt ad.

Det ville naturligvis være godt, hvis der kom nogle filantropiske udbydere, som ville tilbyde investorerne nogle investeringsmuligheder med et for investorerne mere fordelagtigt forhold mellem afkastpotentiale og risiko.

Men det er i virkeligheden konkurrencen, som skal sikre dette.

Udbuddet afspejler ganske enkelt, at stort set alt kan sælges.

BRANCHENYT
Læs også