Fremtiden ligger ude mod vest

NÅR MAN SIDDER i en båd midt på Yangtze-floden og ser de tungt lastede rustne pramme, lægtere, skibe og skuder slæbe varer op og ned i en evig og uendeligt kværnende strøm og ved, at det sker hele tiden hver time, hver dag året rundt.

Og når man indser, at Shanghai er lige så langt væk, som Milano er fra København, og man alligevel kun har bevæget sig en smule ind i det gigantiske bagland, som også hedder Kina.

Og når man så stiger af og på her i Chongqing og oplever det inferno af energi og industri og svimlende tal, som hverken giver mening for sig selv eller i nogen sammenhæng. For hvordan skal man forholde sig til et område, der er defineret som en by, men er dobbelt så stort som Danmark og har seks gange så mange indbyggere? Eller til at denne ene af Kinas fire statsunderlagte metropoler (sammen med Beijing, Shanghai og Tianjin) i symbiose med søster-byen Chengdu er på vej til at blive et svulmende kraftcenter for et opland på 325 millioner mennesker - en tyvendedel af Klodens befolkning.

Ja - så er det, at man begynder at mærke helt ind i sjælen, hvad det er for massive kræfter, der er sluppet løs i Kina, og som vil forvandle ikke kun Riget i Midten, men hele verden.

***
CHONGQING er det 20. århundredes grænseby ind til nye jomfruelige territorier, som St. Louis var det i 1800-tallets USA. Fra Shanghai, Guandong, Shenzen og Hong Kong rykker udviklingen vestpå, som den gjorde i USA fra New York, Boston, Chicago og Detroit. Chongqing er porten til Kinas indre, som St. Louis var det til Amerikas. Som St. Louis var ”The gateway to the West", er Chongqing nøglen til Kinas "Go West"-politik.

Som St. Louis lå strategisk i krydsfeltet, hvor floderne Missouri og Mississippi løber sammen i Mississippi og fortsætter med dobbelt kraft mod Den Mexicanske Golf, så ligger Chongqing dér, hvor floderne Jialing og Yangtze mødes og forsætter som Kinas hovedpulsåre Yangtze ud mod Stillehavet.

***
FLODBÅDENE med lystige farver og kulørte lamper, med restauranter og kahytter ligger linet op langs pontonerne, hvor folk med kufferter, bylter og pakkenelliker myldrer ind og ud. På vej væk - på vej hjem. Den gamle hjuldamperkaptajn og forfatter Mark Twain ville have elsket havnefronten sådan en helt almindelig søndag eftermiddag.

Et pionerland. Et frontierland. Et lykkeriddernes land. Her vil blive skabt formuer og her vil rastløse sjæle gå til grunde. Alene Chongqing vokser med en halv million mennesker om året - nogenlunde svarende til indbyggertallet på Fyn eller i Luxembourg.

***
NETOP NU forbereder Chongqing sig på et fejre 10 års jubilæet for udnævnelsen til selvstændigt byområde. Tiden siden har været en galopperende revolution. Og når dæmningsbyggeriet ved De Tre Slugter længere nede af floden står endelig færdigt om nogle år og forvandler Chongqing til havneby ved verdens største kunstige sø, kommer der endnu mere knald på turbinerne.

Her hænger der altid en tung dis mellem skyskraberne. En skønsom blanding af vanddamp og forurening - og sådan har det vist nærmest altid været. Et hastigt blik i tågen og man kan hurtigt tælle til 100 højhuse og ane konjunkturerne af andre i den blege og flimrende horisont. Man ved aldrig helt præcist, hvor det begynder og ender. Ved aldrig helt præcist, hvad der dukker op, når solen bryder igennem, eller man runder den næste krumning på floden.

Og sådan er det her i Chongqing. Ingen ved præcist, hvad der ligger derude. Men ude mod vest ligger en fremtid, som formes netop nu.

janlund@tkc.att.ne.jp

BRANCHENYT
Læs også