Kejserligt besøg

ledelse Hvad har den tyske fodboldkejser Franz Beckenbauer og Kolding til fælles? Svaret er den tyske industri-gruppe Würth.

For med virksomheden i baghånden bliver det den 29. august 2007 muligt for interesserede danskere at få en god times indblik i Franz Beckenbauers ledelsesstrategier på Hotel Comwell i netop Kolding. Mod betaling på mindst 1.240 kr. vil den tidligere fodboldverdensmester og præsident for fodboldklubben Bayern München fortælle om sine lederevner, sine metoder og tanker bag resultaterne.

Arrangementet er delvist sponsoreret af den tyske Würth-gruppe, som også støtter Franz Beckenbauers velgørende fond ”Franz Beckenbauer Stiftung”.

Würth Danmarks hovedsæde er netop i Kolding, som fejrer ”der Kaisers” komme med en efterfølgende åbning af en lokal oktoberøl-fest.

maria

BRANCHENYT
Læs også