Microsoft-dominans

IT-KRIG To it-standarder inden for dokumenter i det offentlige vil bane vej for Microsoft-dominans, advarer ekspertnotat.

En enkelt it-standard for dokumenter i det offentlige vil føre til sund og øget konkurrence. To standarder vil reelt være en anbefaling af it-giganten Microsoft. Sådan lyder vurderingen i et ekspertnotat, der er udarbejdet på vegne af Foreningen for Open Source Leverandører.

I notatet forklarer professor Peter Møllgård, Copenhagen Business School, og administrerende direktør Claus Kastberg Nielsen, Copenhagen Economics, at der på it-området hersker særlige forhold. Det skyldes den såkaldte netværkseffekt, hvor et produkt stiger i værdi for den enkelte, jo flere der bruger det. Hvis politikerne beslutter sig for at køre med to standarder, den åbne ODF og Microsofts Office Open XML, så vil der være lagt op til en krig, som Microsoft står til at vinde, vurderer de to eksperter. Microsoft har nemlig stærke kort på hånden på de afgørende områder.

Det er godt, at vi nu får slået fast, at Videnskabsministeriets anbefaling af to standarder reelt er en meget direkte støtte til Microsoft, siger Morten Kjærsgaard, formand for Foreningen for Open Source Leverandører.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også