Nyt fagligt møde

konflikt 450 ansatte på den nordvestjyske kemivirksomhed Cheminova truer med nye strejker.

Medarbejderne genoptog ellers i sidste uge arbejdet efter 14 dages arbejdsnedlæggelse, men meget tyder på, at uroen kan fortsætte. På et stormøde har de ansatte besluttet at indlede den kommende uge med fagligt møde.

»Der er utilfredshed med ledelsens lønudspil, og de ansatte går til fagligt møde mandag morgen og tager stilling med forventning om et nyt lønudspil,« siger fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen, Cheminova til 3F's nyhedsportal.

Udtalelsen kom efter et stormøde for de timelønnede på virksomheden onsdag. Cheminova producerer plantebeskyttelse til det globale landbrug.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også