Mange andre gør det også

Selv om optioner og warrants til bestyrelsesmedlemmer er i strid med principperne for god selskabsledelse, er Genmab langt fra alene med sin praksis.

Professor Ken L. Bechmann fra Handelshøjskolen i København har netop lavet en rapport om optionsaflønning til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Rapporten viser, at der sidste år blev tildelt optioner for 1,1 mia. kr. mod 799 mio. kr. året før.

3 pct. af optionerne gik til bestyrelsen, 25 pct. til direktionen og resten til de øvrige medarbejdere. Men ser man bort fra antallet og nøjes med at fokusere på de 68 børsnoterede virksomheder, der benytter optioner som løn, så er det næsten hver fjerde virksomhed, der tildeler bestyrelsen optioner. Tallet har dog været konstant faldende siden 2001, da det var 35 pct. af virksomhederne, der honorerede bestyrelsen med optioner og warrants.

- høberg

BRANCHENYT
Læs også