Udsigt til rekord

LØN Til næste år er der udsigt til de højeste lønstigninger i nyere tid, skriver Jyske Bank i en ny økonomisk prognose.

Banken forventer lønstigninger på 4,0 pct. i år og yderligere 4,5 pct. til næste år. Årsagen til de store lønstigninger er, at arbejdskraft fortsat vil være en mangelvare.

Og det er ikke kun på papiret, at lønstigningerne bliver rekordstore. Også reallønnen - dvs. når man har trukket stigningen i forbrugerpriserne fra, vil være rekordstor. Jyske Bank regner med prisstigninger på 1,9 pct. i år og 2,2 pct. til næste år.

Det betyder, at lønstigningerne i år på 4,0 pct. og på 4,5 pct. til næste år vil medføre en fremgang i reallønnen - eller i købekraften - på 2,0 pct. i år og 2,3 pct. til næste år.

Bl.a. på grund af den kraftige stigning i reallønnen regner Jyske Bank ikke med, at væksten i privatforbruget går helt i stå. »Der er fortsat et væsentligt forbrugspotentiale i de store boligformuer, boligejerne har fået de senere år. Og så forventer vi, at 2008 byder på de højeste lønstigninger i mere end 15 år. Det skulle gerne kunne få smilet og forbrugslysten frem hos de fleste,« siger seniorøkonom Peter Skøttegaard Øemig, Jyske Bank.

hal-

BRANCHENYT
Læs også