Dårlig forretning

FLYTRAFIK SAS har sat forventninger om at tjene penge på håndteringen af bagage og passagerer i Københavns Lufthavn på standby.

Regnskabet for datterselskabet SAS Ground Services Danmark viser nemlig et underskud på 90 mio. kr. for 2006. Det skriver Børsen.

Den sidste rest af egenkapital er tabt, men SAS-koncernen er klar med et kapitalindskud på 90 mio. kr.

Hvordan fremtiden ser ud for selskabet, står formentlig mere klart, når SAS snarligt fremlægger visioner for de kommende år.

»SAS koncernens ledelse arbejder med en strategiplan 2011, og det kan ikke udelukkes, at dette vil få betydning for selskabet,« skriver ledelsen SGS Danmarks årsregnskab.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også