Slår egen rekord

REGNSKAB 2006 blev det hidtil bedste år for Skousen Husholdningsmaskiner A/S. Samme år, som selskabet rundede 50 år, steg overskuddet før skat med 37,4 pct. til knap 19 mio. kr. efter en omsætning på godt 632 mio. kr.

Adm. direktør Erik Skousen er meget tilfreds med fortjenesten i den sønderjyske hårdehvidevarekoncern i et marked, hvor konkurrencen er hårdere end nogensinde. Samtidig forudser han et endnu bedre år i 2007. I løbet af 2006 har kæden udvidet salgsnettet med seks nye franchisebutikker, ligesom der i år er åbnet seks nye, og endnu to er på vej. I alt er der p.t. 72 Skousen-butikker. Strategien er, at kunderne maks. må have 25 kilometer til nærmeste Skousen-butik, hvilket betyder, at selskabet inden for de næste tre år skal være oppe på 90 butikker. Samtidig overvejer Skousen nye markeder, formentlig i Skandinavien.

/ritzau/



BRANCHENYT
Læs også