Rentefrygten blussede op

Aktierne og obligationerne fik igen en ublid medfart i skyggen af den øgede rentefrygt.

• Investorerne havde alligevel ikke haft succes med at lægge låg på rentefrygten under mandagens handel, for tirsdag formiddag slog den endnu en gang ud i lys lue til skade for såvel obligationer som aktier. Nogen større nedtur i de europæiske aktiemarkeder udviklede det sig dog ikke til, men de nervøse trækninger hos investorerne efterlod ingen tvivl om, at situationen tages alvorligt.

Generelt har investorerne indstillet sig på et højere globalt renteniveau, og da forventninger ofte udgør en stærkere kraft end kendsgerninger, når der skal flyttes rundt på kurserne i de finansielle markeder, er de seneste bevægelser ikke kommet som den store overraskelse. At fokuseringen på renteproblematikken blussede op tirsdag, kunne hovedsagelig tilskrives udtalelser fra et par af de europæiske centralbankchefer, for efter mandagens sene meldinger fra Jean-Claude Trichet smuldrede det sidste håb om stabile renter i eurozonen.

Under en tale gentog ECB-chefen sin tidligere udtalelse vedrørende det nuværende renteniveau i eurozonen, der ifølge Jean-Claude Trichet ikke udgør nogen trussel mod den økonomiske vækst. Signalet var ikke til at misforstå - der er stadig plads til pengepolitiske stramninger i eurozonen, og selv om investorerne havde hørt meldingen før, blev den en ubehagelig påmindelse om den lurende fare for kommende rentestigninger.

Britisk advarsel
Tirsdag kom der så forbrugerpriser fra Storbritannien, og de landede for en gangs skyld på den svage side af forventningerne, hvilket tændte et lille håb om et stop for flere britiske renteforhøjelser. Det varede ikke længe, før de håbefulde investorer kom på andre tanker, idet chefen for Bank of England, Mervyn King, lod markedsdeltagerne vide, at flere renteforhøjelser i Storbritannien måske kunne blive nødvendige.

Hvis presset på kapaciteten i britisk erhvervsliv fortsætter samtidig med, at inflationsforventningerne forbliver høje, vil Mervyn King ikke afholde sig fra at anbefale yderligere pengepolitiske stramninger.

De præcise vink fra de to centralbankchefer efterlod ikke meget arbejde til fantasien med hensyn til den kommende retning i renteniveauet, så obligationerne og aktierne måtte atter holde for.

Sidst på formiddagen var det tid til at lette på sløret for udviklingen i eurozonens industriproduktion, og det tal var så slapt, at det fik en beroligende effekt på enkelte investorers nerver.

I april faldt industriproduktionen i eurozonen med 0,8 pct. i forhold til måneden forinden, hvorimod analytikerne i gennemsnit havde stillet en stigning på 0,2 pct. i udsigt. Tirsdagens industrital fra eurozonen tegnede samme skuffende billede, som mandagens tal fra Frankrig og Italien havde gjort, for slet ikke at tale om faldet i den tyske industriproduktion, der blev offentliggjort i sidste uge.

Efter rækken af overraskende fald i de store europæiske landes industriproduktioner satsede enkelte investorer på, at den økonomiske aktivitet var ved at finde ind i et mere adstadigt tempo, hvilket kunne betyde en afslutning på serien af rentestigninger.

Men det var et fåtal, for de fleste var overbeviste om, at industriproduktionstallene ikke ændrede ved ECB's planer på rentefronten, og så var der en lille bitte gruppe af aktører, som blev mere og mere betænkelige ved de seneste signaler.

For er økonomierne i eurozonen ved at skifte til et lavere vækstgear, mens inflationen i regionen viser tænder, risikerer euroland at bevæge sig mod stagflation. En lidet flatterende situation for økonomien, der er kendetegnet ved stagnerende vækst kombineret med høj inflationen.

Inden da, hvis det nogensinde skulle komme så vidt, vil der gå en rum tid. I øjeblikket virker den økonomiske maskine i eurozonen nemlig særdeles velsmurt, og når så den fælles centralbank hele tiden sørger for at holde inflationen i skak med sin rentekanon, skulle stagflationen let kunne holdes fra livet.

Den amerikanske og britiske valuta udgjorde vinderholdet i tirsdagens marked, og for dollarens vedkommende var det de høje effektive obligationsrenter i USA, som skærpede investorernes interesse. Også den pæne styrkelse af det britiske pund bundede i rentespekulationer, for i dette tilfælde havde mange investorer svært ved at stå for centralbankchef Mervyn Kings udtalelser tidligere på dagen. claus.greve@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også