Kritik af biobrændstoffer

Danske miljø- og udviklingsorganisationer frygter, at interessen for biobrændstoffer vil føre til fødevareknaphed.

• En stribe danske miljø- og udviklingsorganisationer udtrykker i en ny analyse betydelig skepsis over for biobrændstoffer.

I analysen »Biobrændstoffer - 1. og 2. generation - risici og fordele« peger organisationerne, der er samlede i 92-gruppen, især på risiko for fødevareknaphed og prisstigninger på grund af den hastigt voksende interesse for biobrændstoffer.

»Der er ikke i dag nationale eller internationale systemer, der sikrer, at biobrændstoffer produceres på grundlag af bæredygtig dyrkning,« hedder det i analysen, der fortsætter:

»Internationalt er der lagt en lang række eksempler frem på negative miljøpåvirkninger af produktion af biobrændstoffer, herunder yderligere skovrydning. Import af biobrændstoffer til EU vil - uden effektive kontrolmekanismer - kunne føre til, at EU aktivt bidrager til yderligere rydning af skov og ødelæggelse af økosystemer med forværring af klimaet og tab af naturrigdom som konsekvens.«

Med analysen slutter 92-gruppen sig til rækken af skeptikere, der advarer imod de massive investeringer i produktion af biobrændstoffer, der er i gang i både EU og i USA.

USA har hidtil været verdens største eksportør af majs, men en stadig større del af den amerikanske majshøst ventes i år og fremover at blive opkøbt af de mange nye fabriksanlæg, der er etablerede til at fremstille bioethanol, som i USA både anvendes som erstatning for det giftige benzintilsætningsstof MTBE og til at iblande benzin. Målet er både at mindske udslippet af drivhusgasser fra de amerikanske privatbiler og at mindske USA's olieafhængighed af leverandører i Mellemøsten.

Fokus på biodiesel
EU har også mange store projekter i gang. Den officielle målsætning er, at det brændstof, der i dag sælges, bør indeholde mindst 2 pct. biobrændstoffer. Fra 2010 skal andelen være 5,75 pct., og står det til EU-Kommissionen, skal andelen op 10 pct. i 2020.

Da en hastigt voksende del af den europæiske bilpark er dieseldreven, fokuserer Europa i større grad på biodiesel end på ethanol. I fjor producerede EU således 3,12 mio. tons biodiesel, hvor produktionen i resten af verden blot var på 630.000 tons. Hvis EU-Kommissionen skal indfri ambitionerne om, at bioandelen af autodieselforbruget skal op på 10 pct., vil der i 2020 være behov for mellem 25 og 28 mio. tons biodiesel eller næsten ni gange så meget som dagens produktion, viser nye tal fra producentorganisationen European Biodiesel Board.

En af de vigtigste afgrøder i produktionen af biodiesel er raps, og i Danmark er det tilsåede areal med raps i år vokset med 40 pct. som direkte udtryk for, hvordan produktionen af biodiesel griber direkte ind i landbrugsproduktionen.

»Fattige lande, der ikke er selvforsynende med fødevarer, rammes først af denne udvikling. De seneste 30 års erfaring viser, at når der er knaphed på korn, og fødevarepriserne stiger, rammer det fødevarebistanden til de fattige lande,« skriver 92-gruppen og fortsætter:

»I de senere år har den årlige vækst i den globale kornproduktion kun været 1-2 pct. svarende til befolkningstilvæksten. Og den procentvise vækst har været faldende. Det kan derfor give problemer, hvis store jordarealer trækkes ud af fødevareproduktionen.«

92-gruppen peger på, at det ikke giver nogen mening at opstille mål for, hvor stort bioindholdet skal være i detbrændstof, der sælges i EU.

louiedk@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også