Kreativ kantine

Virksomhederne har brug for innovation og nytænkning. Innovation starter i det små. Og derfor skal innovation starte med, at man sidder ved et andet bord i kantinen end det sædvanlige.

Et af de meste centrale steder i en virksomhed for informationsudveksling findes i kantinen. Der er ikke noget, som kan erstatte den halve times afbræk fra arbejdet, og hvor der er chance for at samle rygter, tanker og måske endda sande ting op hos kollegaer. En kantine er ikke bare et sted, hvor der skal fyldes mad indenbords, men det er også her, at virksomhedens puls dunker stærkest.

Det er her, at virksomhedens usynlige hierarki kommer frem i lyset. Hvem der har formelle og uformelle relationer til hinanden. Derfor giver det en stærk reaktion, hvis der som led i en sparerunde bliver barberet i kantines budgetter. Ikke så meget fordi man ikke kan finde ud af at fylde et par halve madder i en madkasse, men fordi det er et angreb på virksomhedens sande kommunikationscentrum.

To afdelinger
I produktionsvirksomheder er der ofte en opdeling i to afdelinger. Dem, der arbejder i produktionen, og de andre, som højst får beskidte fingre, når printerpatronen skal skiftes. Hvis de sidder i den samme kantine, så sidder de altid ved forskellige borde - og man blander sig ikke med de andre. I nogle virksomheder er adskillelsen så massiv, at man måske slet ikke spiser sammen. Der er forskellige kantiner. Så er der gode muligheder for at få opbygget fordomme og myter om hinanden. På den måde holdes gryden i kog, og virksomhedens fællesskab er begrænset til, at der står det samme firmanavn på lønsedlen.

Og selv om man alligevel blander sig, vil der være en usynlig mur. Bare kig på, hvad der befinder sig på tallerknerne. En 130 kg stor arbejdsmand med hang til nøgne piger i skabet, hvor skiftetøjet hænger, vil næppe have et særligt stort fællesskab med den 26-årige kvindelige cand.merc., der netop har fået sit første job og derfor famler sig frem til, hvordan livet er på en arbejdsplads fjernt fra Handelshøjskolens trygge auditorier og faderlige professorer og de uforpligtende byture med veninderne.

To ender af skalaen
Den første spiser helst tung mad, og det forstyrrende grønne findes kun, hvis der er remoulade til fritterne, mens den unge cand.merc. kender alt til kostpyramide og Gucci og derfor holder sig til salat med nogle ganske få dråber dressing.

To ender i hver sin ende af skalaen. Men ansat i samme virksomhed. Og de mødes i kantinen. Stedet, hvor hierarkiet burde være brudt ned. Ligesom i andre af livets forhold holder man sig til det, som man kender. Noget der ligner en selv. Det betyder, at emnerne forbliver de samme, der bliver drøftet ved frokostbordet. Det er også nemt og bekvemt at holde sig til det kendte, så udfordres man ikke, og desto mere tid der går, desto mere konform bliver tankerne, og lige så forkerte bliver alle dem, der ikke sidder og er med i gruppen.

Det går ikke. I en tid hvor der er brug for innovation og nytænkning, handler det ikke bare om at lave flotte og avancerede planer, der skal bringe virksomheden frem i den forreste række. Innovation starter i det små. En stor rejse starter, i og med at det første skridt tages. Og derfor skal innovation starte med, at man sidder ved et andet bord i kantinen.

Derfor:
En dag om ugen skal du sidde ved det samme bord i kantinen og spise med dine gamle kollegaer, som du har spist sammen med i mange år. Alle de andre dage skal du sidde ved nogle andre, som du ikke umiddelbart har et arbejdsfællesskab med.

Du skal også spise på forskellige tidspunkter. Der er alt for meget vane i den måde, vi spiser på. Bryd vanen, og allerede der kommer du til at møde nogle nye mennesker, som ser på tingene på en anden måde, end du gør.

Spis altid mindst én ting, du ikke kan lide, hver dag. En uhyggelig ting for kræsne. På den anden side, så der er mange muligheder for at skifte mellem forskellige ting. Umiddelbart er det ikke noget at gøre med innovation. Men tænk nu, hvis du kan lide det. Sådan er det også med kreativitet og innovation. Det er nødvendigt at komme ud af de kendte vaner. Aflæring vil nogen kalde det.

Mindst én gang om ugen skal du spise ude. Det kan være på en restaurant. Endnu bedre i en fremmed kantine. På den måde får du nye impulser, til hvordan man gør i andre virksomheder. Det allerbedste vil være, hvis du kan besøge en konkurrerende virksomhed og se, hvordan deres processer er skruet sammen. Men så bevæger man sig på kanten af, hvad der er både etisk og moralsk forkert. Igen, livet i en kantine fortæller meget om, hvordan tingene foregår i en virksomhed.

Når du sidder i kantinen, så lad være med at lade det hele dreje sig om faglig snak og arbejde. Der er også brug for et frirum, hvor der kan blive talt om politisk ukorrekte emner. Det giver tryghed, og hvis det er en gruppe kollegaer, du ikke kender så godt, kan det være med til at opbygge en fælles referenceramme, og dermed glider snakken lidt bedre.

Og lad være med at være bange for, at du kommer til at bruge mere end 30 minutter i kantinen. At snakke med nye mennesker tager tid, og hvis nu der er gode ideer, så kan de ekstra 5-10 minutter være godt givet ud.

Chefernes kantine
Der er stadig virksomheder i dag, hvor der er flere kantiner og cheferne ikke blander sig med medarbejderne. Et typisk argument er, at frokostbordet også kan være et forum, hvor cheferne kan tale om fortrolige ting, uden at medarbejderne kan blande sig. Lad være med det. Hvis der er behov for fortrolige samtaler, bør det foregår i et kontor eller et mødelokale. En kantine er et sted, hvor rammerne er frie. Det giver kreativitet og innovation. Det har vi brug for. Både chefer og medarbejdere.

BRANCHENYT
Læs også