EU's forskning sakker bagud

EU-Kommissionen udsender i en ny rapport en kraftig advarsel til medlemslandene: Forsknings- og udviklingsindsatsen i Europa har stået stille siden 1995, og vi sakker bagud.

• Sommeren er højsæson for læsning af gyserromaner under ferien. Og det største gys er netop udgivet af EU-Kommissionen i form af en romantyk rapport om forskningsindsatsen i medlemslandene. Her tegnes et særdeles dystert billede af fremtiden: Mens udgifterne til forskning og udvikling øges kraftigt i både USA, Japan, Sydkorea og Kina, er der de seneste 10 år intet sket med forskningsindsatsen i EU's medlemslande.

De 27 EU-lande anvender kun 1,84 pct. af deres samlede produktion (BNP) på forskning og udvikling. Det er samme niveau som 10 år tidligere.

Lande som Japan, USA og Sydkorea anvender en større andel af BNP på forskning og udvikling end EU-landene. Og Kina er stærkt på vej. Hvis den nuværende vækst i Kinas indsats inden for forskning og udvikling fortsætter, vil Kina have overhalet EU's forskningsindsats om kun to år.

Kommissionen fortæller i rapporten også, hvorfor den udvikling bør få EU's borgere og politikere til at gyse: I en globaliseret verden bliver Europa mere og mere afhængig af viden og vidensvirksomheder for at kunne klare sig i konkurrencen.

»Viden er en af de væsentlige komponenter i konkurrenceevnen,« sagde EU-kommissær for videnskab og forskning Janez Potocnik ved fremlæggelsen af rapporten.

Være på forkant


»Hvis vores erhvervsliv i fremtiden skal være på forkant, er det nødvendigt, at de investerer i viden nu. Og det er nødvendigt, at regeringerne vedtager passende tiltag, der kan hjælpe virksomhederne.«



Europa har i årevis haltet langt efter USA, når det gjaldt størrelsen af de ressourcer, der blev brugt på forskning og udvikling. Men i flere årtier frem til midten af 1990'erne lykkedes det Europa at indsnævre forskellen.

Men så stoppe Europa op. Siden midten af 1990'erne er størrelsen på den andel af BNP, der anvendes på forskning og udvikling, ikke steget i EU. En lav forsknings- og udviklingsindsats risikerer endda at blive selvforstærkende, idet dygtige forskere kan blive tiltrukket af de større og mere attraktive forskningsmiljøer, der findes i de lande, som anvender flere penge på forskning og udvikling end Europa. Med det resultat, at vi får en hjerneflugt, som svækker Europa og styrker konkurrenterne endnu mere.

Rapporten er opsigtsvækkende set i lyset af, at EU-medlemslandene allerede i 2001-2002 var klar over problemet.

I 2002 vedtog EU-landenes stats- og regeringschefer derfor den såkaldte Barcelona-erklæring, der bl.a. sætter som mål at øge EU-landenes forsknings og udviklingsindsats fra de daværende ca. 2 pct. til 3 pct. af BNP i 2010. Af de 3 pct. skulle den ene procent bestå i offentlig forskning, mens erhvervslivet skulle sørge for en forsknings- og udviklingsindsats på 2 pct. af BNP.

Danmark i det gode selskab
Men endnu er der ikke sket noget mærkbart. Ikke for de 27 EU-lande som gennemsnit, i det mindste. Enkelte lande har dog øget forsknings- og udviklingsindsatsen. Her nævner rapporten de forsknings- og udviklingsintensive medlemslande Østrig, Tyskland, Finland og Danmark som eksempler på, at det er muligt at øge forsknings- og udviklingsindsatsen til over 2 pct. af BNP. De fire lande samt Irland nævnes i rapporten også som de eneste lande, der de senere år har haft tilstrækkelig vækst i forsknings- og udviklingsindsatsen til, at de har udsigt til at nå op i nærheden af Barcelona-erklæringens mål om, at 3 pct. af landets BNP skal gå til forskning og udvikling i 2010.

De seneste data for EU-medlemslandenes forsknings- og udviklingsindsats i den nye rapport stammer fra 2005 og er altså halvandet år gamle. Data for 2006 foreligger endnu ikke, så det er for tidligt at sige, om den reviderede Lissabon-strategi har den ønskede effekt. I stedet må rapporten nøjes med at konstatere, at Barcelona-erklæringen med den tilhørende oprindelige Lissabon-strategi fra 2002 endnu ikke har haft nogen effekt.



halskov@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også