Sociale netværk = flodbølge af klik

Sociale fællesskaber på nettet som Arto og Dating.dk har 10 gange så mange sidevisninger som de etablerede medier. De spiller en stadig større rolle i unges medieforbrug, men der er faldgruber for annoncørerne.

De er det foretrukne medieprodukt blandt mange teenagere, der klikker som besatte på tjenester som arto.dk eller myspace.com.

Sociale fællesskaber på internettet er ved at overhale de mere traditionelle mediekanaler, når det gælder om at få tag i målgruppen mellem 12 år og begyndelsen af 20'erne.

Det gør det til et af de mest attraktive vækstområder for annoncører, der skal sælge deres produkter til unge, og annoncekøbere har stigende fokus på fællesskaberne.

»Det er ved at tage fart nu for alvor,« siger Anders Thorsen, interactive director hos MEC Interaction. »Trenden peger helt klart i den retning, at de sociale netværk også bliver gjort kommercielle.«

Undersøgelser fra både Danmark og Sverige viser, at aldersgruppen fra 12 år og til et pænt stykke op i 20'erne i stigende grad fravælger traditionelt tv og i stedet bruger tiden på internettet. I den gruppe bruges der nu mere tid på nettet end på tv-skærmen, og en stor del af tidsforbruget bruges netop i forskellige fællesskaber, hvor brugerne kan skabe egne profiler og søge i andres, lægge billeder, lyd og video ud, chatte eller blogge.

Kvart milliard visninger
Fællesskaberne har en ekstremt dedikeret kreds af brugere.

Et eksempel er Danmarks største udbyder af sociale fællesskaber, Freeway, der blandt andet står bag Arto.dk. Målt på antallet af besøgende er Freeway nr. 9 på den seneste liste over internetmedie-udbydere med godt 800.000 unikke besøgende. TV 2 har til sammenligning godt en mio. besøgende.

Men måler man i stedet på antal sidevisninger, er Freeway med en kvart milliard sidevisninger langt større end nogen anden - TV 2 har for eksempel 30 mio. sidevisninger. For annoncører er den type trafik dog ikke nødvendigvis optimal.

»Ud fra et annoncørperspektiv er de jo kendetegnet ved, at det er de samme brugere, der kommer meget. Det er mange sidevisninger på de samme brugere, så målt pr. eksponering er deres reklameværdi ikke nødvendigvis lige så interessant, som den kunne være i andre sammenhænge,« siger Christian Peytz, formand for Foreningen af Danske Internet Medier.

Annoncørerne kan også have svært ved at tackle et miljø, hvor der florerer brugerskabt indhold af meget broget herkomst.

»Vi kan jo ikke garantere, hvad folk lægger ud. Man kan som annoncør komme til at ligge op ad noget, der ikke er stuerent,« siger Anders Thorsen.

Det er ikke sikkert, at vejen frem nødvendigvis bliver bannerannoncering, som man kender det for eksempel fra netaviserne, vurderer Christian Peytz.

»Flere af fællesskaberne har nogle forretningsmodeller, hvor det måske er mere rentabelt for dem at have et reklamefrit miljø. Der kan være mere ide i at tænke i integrerede sponsorater, en anden form for synlighed og markedsføring. At være associeret med de rigtige fællesskaber kan give dig gode muligheder for at få øget produktloyalitet.«

poul.funder@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også