Afgørende forsøg

medicin Biotekselskabet NeuroSearch vil efter sommerferien være klar til de sidste, afgørende forsøg med det mest fremskredne af selskabets lægemidler, ACR 16, et middel mod den såkaldte Huntingtons sygdom.

Sygdommen giver svære psykiske problemer og ufrivillige bevægelser med kroppen. Efter i seks måneder at have målt hvor godt patienter tåler stoffet, er resultaterne positive nok til, at NeuroSearch kan sætte fase III i gang, dvs. teste medicinen på 550-600 patienter, inden næste skridt er at søge om en egentlig godkendelse.

Samtidig fortæller NeuroSearch, at det har besluttet at udvide de igangværende forsøg med fedmebehandlingen Tesofensine, så patienterne kan vælge at afprøve stoffet i yderligere seks måneder, så de får i alt et års behandling.

Der går dog flere år, før Tesofensine nærmer sig en markedsføring.

loa

BRANCHENYT
Læs også