Ecuador sviner med olien

Krig på beskyldninger i skelsættende retssag om miljøsvineri i Ecuadors Amazonjungle. Præsident kræver det inter- nationale samfund på banen for at løse dilemma mellem naturbevaring og sikring af nødvendige olieindtægter.

Buenos Aires

882 oliespild på seks år. Eller tre om ugen.

Sådan lyder den alarmerende bundlinje for Ecuadors statslige olieselskab, Petroecuador, som siden 1990 har haft eneretten til at udvinde olie i ecuadoriansk Amazonas.

I hvert fald hvis man skal tro den californiske oliegigant Chevron-Texaco, som nu slår alarm.

»Petroecuador bærer rundt på en ynkelig statistik over miljømæssig skødesløshed,« lyder det i en pressemeddelelse, som hævder, at den ecuadorianske regering anerkender problemet og den kedelige statistik.

Men beskyldningerne kommer tilsyneladende ikke fra nogen oliehelgen.

Texaco står midt i en langstrakt retssag i Nueva Loja i Sucumbíos-olieprovinsen, 200 km fra Ecuadors hovedstad Quito, hvor 30.000 kolonister og indfødte indianere kræver godt 30 mia. kr. i erstatning for mangelfuld oprydning efter spild af 18 milliarder liter giftigt affald i forbindelse med selskabets olieaktiviteter fra 1972 til 1990.

Men Texaco, som fusionerede med Chevron i 2001, bedyrer sin uskyld. Blandt andet under henvisning til, at ansvaret for at fuldføre oprydningsarbejdet overgik til Petroecuador i 1995.

Sagen har verseret over 10 år i amerikanske retssale og fire år i retten i Nueva Loja. Den vurderes som skelsættende, idet der ifølge sagsøgernes advokat, Steven Donziger, ikke findes lignende fortilfælde i verden. En dom ventes tidligst næste år, og anklageren mener, at oliegiganten gør alt for at trække sagen i langdrag.

Deler ansvaret
Mens krigen om skyld for fortidens synder raser, søger Ecuadors præsident, Rafael Correa, med et nyt forslag at undgå lignende scenarier i fremtiden.

Præsidenten har efter måneders tøven meldt sig klar til at sætte en stopper for planlagte boringer i et lukrativt oliefelt, som ligger i den fredede nationalpark Yasuní, en af de zoner i verden med rigest biodiversitet.

Men ifølge forslaget vil det kun ske, hvis det internationale samfund i 10 år kompenserer for op mod halvdelen af den indtægt - anslået 700 mio. dollars om året - Ecuador mister ved ikke at bore.

»Vi taler om et ubetydeligt beløb sammenlignet med, hvad man bruger til Irak-krigen. Vi er klar til at gøre dette offer, men ikke gratis,« siger Rafael Correa, som mener, at Ecuador ikke har råd til at se bort fra en potentiel indtægt for miljøets skyld.

Feltet huser reserver på op mod én mia. tønder olie, eller hvad der svarer til en fjerdedel af den fattige nationens samlede oliereserver.

Isolerede indianere
Flere miljøorganisationer har udvist stor interesse for at skubbe en sådan løsning på vej, og ifølge avisen El Comercio skulle Norge have udtrykt interesse for medvirken.

I ligeledes fattigdomsramte Peru reviderer man også stort anlagte planer om olieboringer i regnskoven efter hjemligt og internationalt pres.

I februar præsenterede landets regering ellers en omfangsrig investeringsplan for olieudvinding med udlicitering af koncessionsblokke gældende 70 pct. af Perus regnskov, herunder zoner med isolerede indianerstammer.

Men efter flere klager truer den interamerikanske menneskerettighedskommission nu Peru med en international retssag, hvis man ikke straks iværksætter initiativer til beskyttelse af ukontaktede indianske stammefolk.

viggo.ravn@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også