Kæmpe fusion under opsejling

HTS vil på mandag tage første skridt på vejen mod en fusion med Dansk Industri. Den anden bejler, Dansk Erhverv, har dermed fået en iskold skulder. Men det har ikke lammet Dansk Erhverv.

Hans Skov Christensen kan for alvor gnide sig i hænderne i disse dage. Topchefen i Dansk Industri er nemlig godt på vej til at få indlemmet HTS i landets i forvejen altdominerende arbejdsgiverorganisation.

HTS (Handel, Transport, Service) har gennem det seneste halvår været i gang med et analysearbejde, der skulle afgøre, om organisationen skulle arbejde for en fusion med enten Dansk Industri eller Dansk Erhverv - eller om HTS slet og ret skulle fortsætte som selvstændig.

Vægtskålen er nu tippet definitivt over til DI's fordel. På mandag vil generalforsamlingen i HTS med stor sandsynlighed nå frem til, at HTS skal indlede et tæt samarbejde med DI - og dermed arbejde hen mod en egentlig fusion.

Det får naturligvis den konsekvens, at Dansk Industris position styrkes yderligere, hvis landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation kommer under paraplyen.

En nok så væsentlig konsekvens er imidlertid, at landets næststørste arbejdsgiverorganisation, Dansk Erhverv, kommer til at stå tilbage med håret i postkassen.

Dansk Erhverv har fra sin omtumlede fødsel haft det som sin altoverskyggende mission at få HTS indlemmet.

Målet var nemlig at kunne samle hele servicebranchen. De mørke skyer samler sig dermed om Dansk Erhverv, nu da den mission ser ud til definitivt at være forlist. Til gengæld skinner Solen på Dansk Industri.

Når først HTS er kommet om bord, sidder DI/HTS på en meget betydelig andel af servicevirksomhederne - og så har DI en godt argument for at kapre endnu flere medlemmer og brancher - ikke mindst fra Dansk Erhverv.

Surt show for Dansk Erhverv, der for alvor har gearet sig selv til en større og lysere fremtid, end organisationen nu har udsigt til. Dansk Erhverv forholder sig heller ikke passivt ved udsigten til at kunne vinke farvel til HTS - og dermed magt, prestige og ikke mindst en vigtig indtægtskilde.

Dansk Erhvervs formand, Poul Erik Pedersen, er forundret over HTS-beslutningen. Formentlig også skuffet og fortørnet. Det har ligget i kortene fra dag ét, at HTS skulle med ind i Dansk Erhverv, mener han og understreger, at HTS stort set et blevet tilbudt frit valg på alle hylder, hvis organisationen ville lege med. Set i bakspejlet mener han ikke, at HTS reelt har set Dansk Erhverv som en mulighed. Til gengæld tror han, at en række HTS-virksomheder vil føle sig fremmede i et industriorienteret Dansk Industri og derfor melde sig over i Dansk Erhverv.

Erhvervsorganisationen Dansk Transport og Logistik, der også hører ind under Dansk Erhverv, har allerede bakket op om sin ”moderorganisation”. DTL, der arbejder for en samling af transportbranchen, både undrer sig og beklager udsigten til, at HTS måske kaster sig i armene på DI - og tager sine transport-medlemmer med. Mellem linjerne er budskabet til HTS-transportvirksomhederne klart: Kom til os.

Poul Erik Pedersen erkender, at HTS-beslutningen er en bet for Dansk Erhverv. Hvor stor den bliver, kommer til at afhænge af, hvor mange HTS-medlemmer, der skifter over til Dansk Erhverv, fordi de ikke føler sig hjemme i DI. Poul Erik Pedersens udmeldinger har naturligvis en dagsorden. Han håber formentlig både at kunne påvirke HTS-virksomhedernes endelige beslutning om at forlove sig med DI - ligesom han gerne vil kapre vægtige HTS-medlemmer, nu hvor de tilsyneladende ikke kommer sammen med HTS.

Nu betegner Poul Erik Pedersen endda DI/HTS-fusionen som en bombe under den danske arbejdsmarkedsmodel og en sikker vej til monopoltilstande. Han anfører, at pluralisme på arbejdsgiversiden - flere spillere - er afgørende for, at modellen fungerer.

Dansk Erhverv-formanden lufter imidlertid også muligheden for, at de øvrige arbejdsgiverorganisationer må se sig om efter nye græsgange udenfor DA-regi.

I 1998 fik de mindre arbejdsgiverorganisationer gennemtrumfet en regel om, at ingen arbejdsgiverorganisation kunne sidde på mere end halvdelen af stemmerne i Dansk Arbejdsgiverforening - men samtidig skulle dens medlemmer så heller ikke betale mere end halvdelen af kontingentet. Den regel har kun betydning for Dansk Industri, der i øjeblikket lige akkurat rammer det loft.

Men efter en fusion med HTS vil DI/HTS have en størrelse, der berettiger til 65 pct. af stemmerne.

I så fald vil Dansk Erhverv have afskaffet ”50 pct.-reglen”, for ellers ville DI/HTS jo slippe alt for billigt i kontingent, bebuder Poul Erik Pedersen.

Hvis 50 pct.-reglen bliver afskaffet, kunne Dansk Industri pludselig komme til at sidde på 65 pct. af magten i Dansk Arbejdsgiverforening. Og så ville muligheden være til stede for at tromle igennem og opnå monopol-lignende tilstande, advarer den forbigåede Dansk Erhverv-formand.

DI/HTS vil også kunne komme til at sætte sig tungt på overenskomstforhandlingerne. Så vil det nemlig pludselig være én og samme organisation, der skal levere gennembrudsforligene på både minimalløns- og normallønsområdet. På normallønsområdet vil DI/HTS komme til at sidde på transportområdet, slagterierne og rengøringen. Også i overenskomstforhandlingerne vil de øvrige arbejdsgiverorganisationer dermed miste magt og indflydelse.

Hvis der vitterligt var frit valg på alle hylder hos Dansk Erhverv, må HTS have haft en særdeles stærk forhandlingsposition.

Målt på organisationernes lønsum i DA-sammenhæng er HTS i dag næsten lige så stor som Dansk Erhverv. I forhold til Dansk Industri er HTS stadig lillebror med rundt regnet en fjerdedel af DI's tyngde. Derfor er det umiddelbart oplagt, at HTS i stedet for at blive en ligeværdig partner i Dansk Erhverv nu kan se frem til at få langt mindre at skulle have sagt i DI.

Men det betyder næppe nær så meget for HTS-medlemsvirksomhederne, som det gør at få den rette erhvervspolitiske indflydelse. DI i forvejen en uovertruffen magtbase, som HTS-medlemmerne også vil kunne drage fordel af. Desuden hører det med til billedet, at HTS-medlemmerne i DI kommer i selskab med en række andre store servicevirksomheder - som f.eks. ISS, PostDanmark og TDC.

En stor del af de tungeste medlemmer hos HTS føler sig ganske givet mere hjemme blandt de store, internationalt orienterede virksomheder hos DI - end blandt detail-kæmperne og de mindre, lokalt forankrede servicevirksomheder hos Dansk Erhverv. Men næppe alle.

Mens Dansk Erhverv nu tror på - og i hvert fald håber, at andre HTS-medlemmer siger nej tak til industri-fokuserede Dansk Industri og i stedet slutter sig til Dansk Erhverv, så kan den forbigåede organisation på den anden side næppe lukke øjnene for, at HTS-eksemplet baner vejen for, at også nogle af Dansk Erhvervs medlemmer og brancher tager flugten over til DI. Det kalder på handling - og det skal vi nok få at se.

Det næste spørgsmål, som trænger sig på, er selvfølgelig om de andre store organisationer - som f.eks. Dansk Byggeri - kunne finde på at gå samme vej over i DI. Så blæser der for alvor nye vinde ind over de danske arbejdsgivere.

Men træerne vokser næppe ind i himlen for DI. I takt med at der sker yderligere koncentration, vil sammenholdet også blive stillet over for hårdere prøvelser.

Splittelse, rivalisering og udbrud er langt fra ukendte fænomener blandt de danske arbejdsgivere.

Foreløbig begynder HTS og DI i det små - og på mandag vil der snarere blive snakket ”tæt samarbejde” mellem HTS og DI end egentlig fusion. Men allerede om en uge bliver samarbejdet prøvet af, når DI og HTS i fællesskab holder en sundhedskonference - i Industriens Hus.

henrik.s@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også