Aktionærernes mand går solo

Claus Silfverberg stopper som direktør for Dansk Aktionærforening efter 12 år - medlemstallet er 30-doblet i hans tid.

I 1996 optrådte Claus Silfverbergs navn 20 gange i de danske dagblade. I 2006 - 10 år senere - var han nævnt 168 gange. Det er en ottedobling.

Alligevel er det intet imod fremgangen for Dansk Aktionærforening. Da han relancerede foreningen for 12 år siden var den nede på 600 betalende medlemmer. I dag er medlemstallet 17.500 private investorer. Det er en 30-dobling.

Det er den tidligere afsætningsøkonom, der næsten egenhændigt har gjort foreningen til en faktor som man regner med i krydsfeltet mellem banker, finansielle produkter og børsnoterede virksomheder. Men til nytår stopper han som direktør for at blive selvstændig - uvildig - økonomisk rådgiver

Det var i et parløb med den tidligere ISS-topchef, Poul Andreassen, at det lykkedes for Claus Silfverberg at give aktionærforeningen kunstig åndedræt. Medlemstallet var tæt på sidste salgsdato, selv om flere og flere danskere allerede var begyndt at købe aktier til sig selv og deres pensionsopsparing.

»Vi troede begge på, at det kunne lykkes at skabe en aktiekultur i Danmark. Det kunne det i Sverige. Jeg var netop på det tidspunkt med færgen i Limhamn og alene den lokale aktionærforening i den lille havneby havde 1.200 medlemmer. Det var dobbelt så mange som i hele Danmark,« siger Claus Silfverberg.

Magtens arrogance
I begyndelsen var det ikke let at få sat aktionærforeningen på landkortet. Banker og virksomheder var vant til at diktere henholdsvis priser på de finansielle produkter og forløbet af generalforsamlingerne. Det var magtens arrogance.

På generalforsamlingerne kunne nogle få store aktionærer i kammeratlig snak med bestyrelsesmedlemmer og direktører aftale fremtiden og godkende de fremlagte regnskaber. De få og små aktionærer gik stort set kun op i, om traktementet var lige så godt som året før og ikke ville blive beskåret på den kommende generalforsamling. Klapsalverne rungede fra salen op mod medlemmerne af old boys network, der sad på podiet.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Selv om der stadig fornemmes en (for) stor ærefrygt fra aktionærernes side, har de fleste opdaget, at det faktisk er dem, der ejer selskaberne. Ikke direktøren eller bestyrelsesformanden. Den holdningsændring har aktionærforeningen en stor andel i.

Claus Silfverberg har mange gange stået frem og talt for de små aktionærers rettigheder, og det er også lykkedes ham -indimellem - at vække de institutionelle investorer til kritik af selskaberne. Men hans største kamp har været mod bankerne og deres rådgivning og priser.

Spred pengene
Når han standser som direktør bliver det ikke et endegyldigt farvel til foreningen. Claus Silfverberg bliver tilknyttet som rådgiver i både 2008 og 2009.

Men hvordan er hans egne investeringer egentlig gået?

»De er gået stille og roligt. Jeg har taget min egen medicin og sørget for at sprede pengene på mange aktier og sektorer. Det er det samme, vi fortæller de mange, der efterhånden har været på vores aktieskoler. Men jeg kan stadig blive rystet over, hvor lidt mange stadig aner om investering i værdipapirer. Så der er brug for både Dansk Aktionærforening og min egen fremtidige konsulentvirksomhed,« siger Claus Silfverberg.

soeren.kragballe@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også