Forbedret stemning i USA

MARKEDER Efterhånden som onsdagen skred frem, blev stemningen i New York bedre.

De effektive obligationsrenter i USA er steget markant på det seneste til bekymring for adskillige markedsdeltagere, men i valutamarkedet sidder en del dollar-investorer og gnider sig i hænderne. For deres beholdninger af amerikansk valuta er støt og roligt blevet mere værd - en udvikling, der fortsatte onsdag efter fremlæggelsen af overraskende stærke detailsalgstal fra USA, og sidst på eftermiddagen var kursen steget til 560,40 kr. mod 559,10 kr. aftenen forinden.

Troen på solid global vækst kombineret med risiko for øget inflationært pres har overbevist de fleste markedsdeltagere om nødvendigheden af pengepolitiske stramninger i en række lande.

I et vist omfang gælder forventningerne også Federal Reserve i Washington, da investorerne kort og godt har skrevet den ellers så længe ventede rentenedsættelse i glemmebogen. Derfor er de amerikanske obligationer faldet pænt i værdi på det seneste, og onsdag blev den effektive rente på den 10-årige amerikanske statsobligation på et tidspunkt sendt op på 5,33 pct.

En så god forrentning lokker en række internationale investorer til, og de bliver i sagens natur nødt til at anskaffe sig dollars, hvis de ønsker at købe amerikanske værdipapirer, hvilket trækker dollarkursen opad. Ud på eftermiddagen genvandt flere amerikanske obligationer en smule fodfæste, men det tillagde handlerne ikke den store betydning. De sagde, at det blot drejede sig om mindre korrektioner samt efterspørgsel til brug ved afregning af kontrakter, for hvem kunne finde på at stille sig ind foran et tog i fart?

Uroen kan fortsætte
De færreste regner imidlertid med, at renternes søgning mod højere niveauer stopper her, og deres formodning blev underbygget af udviklingen i det amerikanske detailsalgstal for maj. Forbrugerne havde haft travlt med at spendere i butikkerne, idet detailsalget var steget med hele 1,4 pct. i forhold til måneden i forvejen, mens kredsen af analytikere havde kalkuleret med en stigning på 0,7 pct.

At detailsalget skulle stige i maj, lå næsten i kortene, fordi benzinpriserne var steget mærkbart i den pågældende måned, men behovet for brændstof til høje priser forklarede langt fra hele fremgangen, som var den største i 16 måneder. Når analytikerne tog tankstationernes salg ud af opgørelsen, var det amerikanske detailsalg stadig steget med 1,2 pct. i maj, så forbrugsevnen i husholdningerne synes at være intakt.

Og netop det faktum, at de fleste forbrugere havde følt sig komfortable i deres spenderbukser, virkede som katalysator i det amerikanske aktiemarked midt på eftermiddagen. Allerede ved åbningen i New York begyndte aktierne at trække opad, og investorernes hentede blandt andet deres inspiration i detailsalgstallene, der vidnede om en økonomi i fin form.

Samtidig var de effektive obligationsrenter vigende, hvilket kaldte smilene frem i aktiemarkedet, og selv om mange investorer måske anede, at renterne sikkert snart kunne stige igen, så havde de svage positive takter i obligationsmarkedet en beroligende effekt.

Måske var den største drivkraft bag stigningerne på aktiebørserne i New York onsdag eftermiddag den intensive jagt på en god handel. De seneste kursfald har sendt adskillige aktier ned på kursniveauer, hvor de begynder at virke særdeles attraktive, og onsdag eftermiddag havde mange investorer travlt med at finde såkaldte oversolgte emner.

Fordel til bankerne
Det var primært bankerne, selskaber inden for forsyning og andre rentefølsomme virksomheder, som nød godt af de lidt lavere obligationsrenter, men investorerne havde bestemt også fået et godt øje til flyproducenten Boeing, der sidst på eftermiddagen lå til en kursfremgang på 1,7 pct.

Tidligere på ugen var Boeing i søgelyset, fordi selskabet havde indgået aftale om levering af 22 Dreamlinere til det russiske luftfartsselskab Aeroflot, og onsdag lettede den Chicago-baserede koncern så på sløret for sine forventninger til udviklingen i den internationale luftfart i de næste 20 år.

Hos Boeing regner man med en årlig vækst i passagertrafikken på 5 pct. samt en vækst i godsmængden på 6 pct. Når det hele er lagt sammen og ganget og divideret, skulle det betyde, at luftfartsselskaberne rundt om i verden får brug for 28.600 fly til såvel passagerer som gods over de næste 20 år.



claus.greve@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også