Fransk roulette

Frankrig Med skattelettelser og andre gaver til vælgerne spiller præsident Nicolas Sarkozy højt økonomisk spil.

Paris

Jeg gør, hvad jeg lover, har det lydt som et mantra fra Nicolas Sarkozy både under og efter den valgkamp, der 6. maj gjorde ham til Frankrigs præsident i de næste fem år.

Så det er, hvad han siden har gjort. På rekordfart har Sarkozys borgerlige regering produceret udspil til nye love, der skal føre valgløfterne om skattelettelser ud i livet og forvandle en ond økonomisk spiral til en god og energisk cirkel, der kan bringe Frankrig tilbage i rollen som en europæisk motor.

Regeringen vil skabe et elektrochok i befolkningen. Eller i det mindste en fornemmelse af, at tingene bevæger sig. For efterhånden som forslagene lægges frem, står det også klart, at de konkrete love ikke bliver lige så vidtrækkende som løfterne i valgkampen.

Sarkozys mål er at bringe forbrugslysten tilbage og at fjerne de blokeringer, der har hæmmet lysten til at ansætte og arbejde. Blokeringer, der får skylden for en for lav økonomisk vækst og en alt for høj arbejdsløshed i omegnen af 9 pct.

Resultatet skulle gerne blive en stigning i væksten på mindst 1 pct. og en efterfølgende reduktion af arbejdsløsheden, som i de seneste 30 år har været Frankrigs største svøbe.

De vigtigste reformer kommer dog først til september. Da vil regeringen spille ud med forslag, der skal forbedre franske firmaers konkurrenceevne ved at forenkle bureaukratiske regler og lette afgiftsbyrden på erhvervslivet.

Efter forhandlinger med arbejdsmarkedets parter vil regeringen mod slutningen af året forsøge at forenkle ansættelsesforhold med en ensartet kontrakt for alle.

Sarkozy satser på, at en sprudlende økonomi vil øge statens indtægter betragteligt. Det er en satsning, for skattelettelser koster penge. Mange penge. Og dem har den franske stat ikke umiddelbart ret mange at dele ud af.

Svulmende gæld
Den franske stats gæld udgjorde i 2006 1.142 mia. euro. Det er fire gange statens årlige budget, og alene renteudgiften løber årligt op i 50 mia. euro. Hver nyfødt franskmand får i dåbsgave en gæld på 18.000 euro, ca. 135.000 kr.

Det er også mere, end EU tillader. Ved årets udgang lå Frankrigs gæld med 63,7 pct. over den tilladte EU-grænse på 60 pct., men den nye præsident og regering har lovet at få tallet ned under linjen inden 2012.

Premierminister Francois Fillon vurderer, at de skattelettelser, som regeringen stiller i udsigt, vil koste 11 mia. euro om året. Ifølge oppositionens udregninger er der tale om gaver til fortrinsvis de rige på ekstra 15 mia. euro.

Reserve luner
En del kan finansieres gennem de ekstra reserver på fem mia. euro, som det franske finansministerium fik i kassen sidste år på grund af en økonomisk vækst, der blev lidt større end forudset.

Beløbet er ikke skrevet ind i statens budget for 2007, og regeringen satser på, at overskuddet vil blive af samme størrelse i år. Resten skal klares ved besparelser i den offentlige sektor eller ved at hæve det offentlige underskud.

Foreløbig er der flere løse ender i regnestykket, og EU-Kommissionen i Bruxelles har allerede været ude med pegefingeren. Den frygter sammen med mange franske politikere, at de ekstra udgifter vil bringe det franske underskud op over grænsen på 3 pct. om året, der er ensbetydende med trusler om et indgreb fra EU-partnerne.

I 2006 lå underskuddet på 2,5 pct. af BNP, og ifølge de hidtidige fremskrivninger skulle det være faldet til 2,4 pct. i år. Efter valget har økonomerne i finansministeriet igen haft gang i regnemaskinerne, og nu lyder forudsigelsen, at underskuddet med de nye skattegaver kan holdes på 2,8 pct. næste år.

Alligevel gør det indtryk, at underskuddet i Frankrig alene i de seneste 12 måneder har udgjort en svimlende sum på næsten 27 mia. euro. Især fordi alle ved, at Frankrig også kæmper med et stort handelsunderskud.

jorgen.ullerup@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også