Kodeks for kapitalfonde

DEN TYSKE finansminister, Peer Steinbrück, ved godt, hvordan man understreger en pointe.

På et møde for G8-landenes finansministre forrige weekend skubbede han ihærdigt på for at få gennemført et internationalt kodeks, der skulle regulere kapitalfondindustrien.

Det er let at tale om et abstrakt kodeks. Det betyder egentlig ingenting. Som et hønseæg kan det være hård- eller blødkogt alt afhængigt af, hvem der står for det forberedende arbejde. Det afgørende er, hvad kodekset siger - og hvad det ikke siger.

Et kodeks, der fremmer åbenhed og ansvarlighed uden at sætte en stopper for innovation og risikovilje, ville hjælpe industrien. Spørgsmålet er: Hvordan får man sådan et kodeks?

»Intentionerne kan være gode, men hele tanken er opstået på baggrund af enkeltsager, som er opstået inden for de seneste fem år. Tyskland forsøger at beskytte investorer mod påstået elendige direktører, men det, de i virkeligheden opnår, er at beskytte sig selv mod deres egen manglende evne til at overvåge kapitalfondindustrien,« konstaterer direktør Shoham Cohen fra firmaet ESC Financial Services, der fra Singapore rådgiver kapitalfonde i de nye vækstøkonomier.

***

KAPITALFONDE er som regel private og uregulerede puljer af penge, hvor fondenes ledelser kan købe eller sælge de aktiver, de lyster og selv trække betydelige gevinster ud af de overskud, som investeringerne skaber.

»Vi er fortsat i dialog med kapitalfondindustrien, dens tilsynsmyndigheder, modparter og kreditorer for at undersøge, om det er muligt at indføre et særligt adfærdskodeks eller frivillige retningslinier, implementeret og overvåget af kapitalfondindustrien selv,« konstaterede Steinbrück efter G8-ministermødet.

***

MEN ALT DET hjælper ikke en pind, hvis kapitalfondindustrien selv mener, at den kan flygte fra diskussionen. Med globale aktiver for mere end to trillioner dollars under sine vinger, er industrien simpelthen blevet for stor til at flyve under politikernes radar. I og med at selv store virksomheder som den hollandske bank ABN Amros skæbne i stigende grad afgøres af kapitalfonde, må de nødvendigvis finde sig i at komme i offentlighedens søgelys. Der er alt for mange penge og alt for mange job på spil til, at den udvikling kan undgås.

Industrien har behov for at sætte sit aftryk på debatten. Der er principielt intet til hinder for et frivilligt kodeks. Alle industrier har brug for en eller anden form for regulering - og selvregulering er som regel mere fleksibel og innovativ end påtvungen lovregulering.

Ingen regler bør hindre kapitalfonde i at geare aktiverne hårdt eller i at sprede sig ud over traditionelle investeringer i aktier og obligationer. Fondenes åbning af markedet for nye finansielle instrumenter er formentlig deres væsentligste bidrag overhovedet.

***

HER ER FEM principper, som helt sikkert ville gavne industrien:

Vær gennemsigtig. Der er ingen grund til, at fonde ikke skulle have hjemme på Cayman Islands for at undgå skat. Men det skal ikke være en undskyldning for ikke at offentliggøre retvisende tal for deres udvikling. Det er helt fint, hvis nogle tjener 100 mio. dollars om året - men lad os få det frem på bordet, så temaet kan diskuteres.'..

BRANCHENYT
Læs også