Radioer søges

Tjekkiets største virksomhed sælger så mange biler, at der nu opstår flaskehalse i produktionen.

Salget af Skoda'er på verdensplan steg næsten 14 pct. i årets første fem måneder. Faktisk går det så godt, at der nu opstår flaskehalse på de tjekkiske fabrikker.

Størst er fremgangen i det tidligere Østeuropa, hvor det er lykkedes at afsætte knap 50 pct. flere biler end i samme periode året før.

Også i Polen, Spanien, Storbritannien, Italien, Belgien, Rusland, Rumænien og Ukraine går det rigtigt godt, oplyser Skoda Auto. Flaskehalsen skyldes først og fremmest mangel på auto-radioer. Ifølge avisen Mlada Fronta Dnes mangler man radioer til de populære modeller Fabia og Roomster, og det kan forsinke produktionen med flere uger.

Skoda Auto afsatte rekordmange biler i årets første fem måneder, i alt 254.680 på verdensplan.

holm Derpå følger Fabia og Fabia Hatchback (99.047), Roomster (27.093) og Superb (9.281). Målet er at sælge i alt 600.000 biler i år.

Som Tjekkiets største virksomhed med 27.000 ansatte er VW-kontrollerede Skoda Auto toneangivende og har stor indflydelse på den tjekkiske økonomi. Strejker i april blev således fulgt med nervøsitet hos andre store virksomheder, der frygtede lønfest, svækket konkurrenceevne og øget inflation. shan@jp.dk

BRANCHENYT
Læs også