Zara-kæden vokser

Spanien Spanske Inditex, der blandt andet ejer tøjkæden Zara, kom ud af første kvartal i 2007 med stor fremgang.

Nettoomsætningen steg med 19 pct. i forhold til året forinden og nåede 2,04 mia. euro (15,19 mia. kr.).

Nettoresultatet steg med 33 pct. i forhold til første kvartal 2006 og landede på mægtige 200 mio. euro.

Inditex-gruppen er en af de største modefabrikanter i verden, og flagskibet er tøjkæden Zara, der har butikker over det meste af Europa, blandt andet i København og Århus (billedet).

I regnskabsårets første kvartal har Inditex-koncernen åbnet 114 nye butikker, hvilket bringer totalen op på 3.245.

epn

BRANCHENYT
Læs også