Løftet holdes

Efteruddannelse En mia. kr. er på vej til voksen- og efteruddannelsesområdet, VEU. Regeringen og flere forligspartier lovede sidste år at give penge til området, som bl.a. er AMU-skoler.

Det eneste krav var, at arbejdsgivere og fagforbund også lagde penge i kassen. Det har de gjort ved de netop afsluttede overenskomstforhandlinger, så statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil finde ud af, hvordan pengene skal bruges. Det afslørede han i går i forbindelse med et besøg på Teknisk Erhversskolecenter i København. Statsministeren var på rundtur med hovedorganisationerne LO og Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Fordi arbejdsmarkedets parter har holdt deres del af aftalen, og regeringen vil følge op, så der kan komme en saltvandsindsprøjtning til VEU-området. Allerede i 2004 blev der kigget på, hvad der kunne gøres bedre, og nu falder der altså penge til forbedringer. Præcis hvordan pengene skal bruges vil regeringen, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti finde ud af sammen med DA og LO efter sommerferien.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også