Ny kukkasse

medier Nyheder om Bjarne Riis' dopingfortid og rydning af Ungdomshuset har været med til at trække seere til TDC's tv-tilbud på mobiltelefonen.

TDC gør status over brugen af mobil-tv knap et halvt år efter lanceringen, og statistikken viser klart, at det er korte tv-indslag som for eksempel nyheder, der trækker.

TDCs statistik viser også, at hver unikke bruger i gennemsnit ser mobil-tv 9-10 minutter per dag, anvender mobil-tv i gennemsnit 2,7 gange pr. dag og ser 3,5 minut hver gang.

»Vi har fået bekræftet, at tv på mobilen har sin naturlige plads i mediebilledet, og at tv på mobilen især egner sig til nyheder, der opstår, når man ikke kan se traditionelt tv,« siger vicedirektør i TDC Mobil Anders B. Christjansen.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også