Fedmesag gavner Danmark

Med en amerikansk afvisning af et nyt lægemiddel mod fedme er en væsentlig konkurrent fjernet fra det marked, en række danske selskaber er på vej ud på.

Der bliver væsentlig mere plads til de danske selskaber på det i forvejen enorme marked for fedmebehandling, hvis selskaberne ellers har held med deres forskningsprojekter.

Det gælder bl.a. selskaberne Novo Nordisk, NeuroSearch og 7TM Pharma.

Det er konklusionen efter, at et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA onsdag aften kraftigt frarådede at godkende det nye lægemiddel mod fedme, Acomplia.

»At der tilsyneladende ikke er en stor spiller på markedet, når og hvis vi får godkendt vores behandling, vil alt andet lige være en fordel,« konstaterer Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen.

Samme vurdering har NeuroSearchs adm. direktør, Flemming Pedersen.

»Hvert lægemiddel vil selvfølgelig blive vurderet på sine betingelser. Men uden bevidst at være skadefro så er panelets konklusion vand på vores mølle,« siger Flemming Pedersen.

Uheldige bivirkninger
Acomplia er et stof, der påvirker hjernen, og det har vist sig under forsøgene, at det har bivirkninger i form af depressioner og selvmordstanker. Depressioner er i forvejen udbredt blandt svært overvægtige, og derfor er netop den bivirkning i særlig grad uhensigtsmæssig.

Biotekselskabet 7TM Pharma har i sin portefølje af forskningsprojekter flere mod fedme, og et af dem minder om Acomplia, nemlig ved at være et stof i cannabisfamilien.

»Men vores stof er netop pga. risikoen for depressioner udviklet til ikke at ramme hjernen og har derfor ikke risikoen for psykiske påvirkninger som depressioner,« siger forskningsdirektør Thue Schwartz.

NeuroSearchs fedmeprojekt, Tesofensine, påvirker hjernen direkte. Det har fået nogle analytikere til at ytre bekymring for depressioner som bivirkning for Tesofensine, men det afviser Flemming Pedersen fra NeuroSearch.

»De påvirker de celler i hjernen, som er involveret i vores humør. Men tesofensine har en antidepressiv profil,« siger Flemming Pedersen.

Skal sprøjtes ind
Novo Nordisks fedmeprojekt er stoffet liraglutide, som oprindeligt var tænkt som en diabetesbehandling. På linie med det mest fremskredne stof hos 7TM Pharma er det en kopi af et hormon, kroppen allerede har, og som ikke påvirker hjernen.

»Den eneste bivirkning, vi har set, er forbigående kvalme, altså ikke en farlig bivirkning,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Til gengæld har hormonpræparaterne den ulempe, at de skal sprøjtes ind i kroppen.

Men det ser aktieanalytiker Henrik Simonsen fra Enskilda Securities ikke som noget alvorligt problem.

»De svært overvægtige mennesker, vi her taler om, er så overvægtige, at det næppe vil være afgørende for dem, hvis bare lægemidlet ellers virker,« siger Henrik Simonsen.

Men uden bevidst at være skadefro så er panelets konklusion vand på vores mølle.
Flemming Pedersen, adm. direktør, NeuroSearch

BRANCHENYT
Læs også