Unge bannerførere

udstilling Når verdensudstillingen Expo 2008 slår dørene op i Spanien om et år, er det de et år gamle Spektrum Arkitekter, der skal stå for Danmarks udstillingspavillon.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) offentliggjorde torsdag vinderprojektet, som skal danne rammerne for Danmarks stand på verdensudstillingen.

Verdensudstillingen Expo 2008 har temaet "Vand og bæredygtig udvikling" og finder sted i Zaragoza i Spanien fra den 14. juni til 14. september 2008.

Ifølge Bendt Bendtsen er verdensudstillingen en oplagt mulighed for at markedsføre dansk design og grønne teknologier.

»Vi er vant til at tænke i miljø og bæredygtig udvikling, og danske virksomheder er med helt i front, når det handler om miljøeffektive teknologier og miljøvenlige produkter,« sagde ministeren.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også