Vækst i euro-BNP

EU ECB's forventninger til såvel den økonomiske vækst som til prisudviklingen i euroområdet er opskrevet i forhold til fremskrivningerne i marts. Det bemærker ECB's styrelse i lederen i sin månedsoversigt for juni.

»Ifølge fremskrivningerne kommer den gennemsnitlige årlige vækst i real BNP til at ligge mellem 2,3 pct. og 2,9 pct. i 2007 og mellem 1,8 pct. og 2,8 pct. i 2008. Sammenholdt med de fremskrivninger, som ECB's stab udarbejdede i marts, ligger intervallet for den forventede vækst i realt BNP i 2007 nu i den øvre del af intervallet fra martsfremskrivningerne, hedder det i lederen. Her konstateres det omvendt, at intervallet for 2008 er blevet nedjusteret en smule som følge af de seneste måneders olieprisstigninger.

Tilsvarende er forventningerne til inflationen øget. Eurosystemets stab venter i deres fremskrivninger, at den gennemsnitlige årlige HICP-inflation kommer til at ligge mellem 1,8 pct. og 2,2 pct. i 2007 og mellem 1,4 pct. og 2,6 pct. i 2008.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også