Tydeligt signal

overenskomst Falckredderne har valgt at ophæve blokaderne mod fire af landets fem vagtcentraler. Det oplyser reddernes talsmand, Kim Elkjær.

Redderne blokerede ellers fra morgenstunden i går de fire vagtcentraler - men efter redderne i Brønderslev blev bedt om at forlade området foran centralen, har Aktionsgrupperne, der står bag blokaderne, valgt at opløse blokaderne frivilligt.

Talsmanden siger, at man med blokaderne har sendt et tydeligt signal til Falck-ledelsen om, at redderne er meget utilfredse med, at de ikke kan overholde tidligere indgåede aftaler om brugen af og formidling til underleverandører.

I lørdags blev Falck og 3F og Chaufførernes Fagforening enige om et forlig til en ny overenskomst for redderne. Dette forlig er nu til afstemning, og resultatet offentliggøres den 21. juni. Indtil da fortsætter Falck-redderne deres strejke, der begyndte i slutningen af maj.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også