OECD: Pas på globalisering

Globalisering øger den sociale ulighed og presser de ufaglærte på levebrødet advarer OECD i sin årlige arbejdsmarkedsrapport.

Potsdam

Globalisering, handelsliberalisering og outsourcing bidrager aktivt til at øge den sociale ulighed i industrilandene, konstaterer OECD i sin årlige arbejdsmarkedsrapport.

Dermed føjer OECD sig til det voksende kor af økonomer og andre eksperter, der sætter spørgsmålstegn ved konsekvenserne af ubegrænset globalisering.

OECD-rapporten kommer netop, som chefforhandlerne fra EU, USA, Indien og Brasilien har indledt deres møder i Potsdam i et desperat forsøg på at fastlægge rammerne for en ny global frihandelsaftale, der alt andet lige vil accelerere globaliseringen.

Ganske vist ser OECD ikke globalisering som et onde, men industrilandene må i højere grad end hidtil prioritere indsatsen for at styrke arbejdsmarkedet og beskytte de primært ufaglærte lønmodtagere, der rammes af globalisering og outsourcing, fordi de ikke i tide er blevet omskolet til andre opgaver.

Øget ulighed
I 18 af de 20 OECD-lande er lønforskellene stigende. Faktisk er Irland og Spanien de eneste OECD-lande, hvor lønforskellene mellem top og bund på arbejdsmarkedet inden for det seneste år er blevet mindre.

»På trods af lavere ledighed i OECD-landene, ser vi egentlig ikke noget reallønpres. Når lønningerne ikke stiger nævneværdigt på trods af det stærkeste verdensøkonomiske opsving i tre årtier, kan det betyde et tilbageslag for globaliseringen og bestræbelserne på større frihandel,« siger OECD's generalsekretær Angel Gurria og fortsætter:

»En mere fri verdenshandel er uomtvisteligt den største bidragyder til verdensøkonomisk vækst, men når effekten af en friere verdenshandel ikke mærkes af lønmodtagerne i industrilandene, kan konsekvensen blive større modvilje mod en ny frihandelsaftale.«

Selv om kun enkelte demonstranter har fundet frem til slottet Cecilienhof i Potsdam, hvor WTO-forhandlingerne foregår, er budskabet om de negative virkninger af globaliseringen vand på møllen for de grupper, der fra starten har vendt sig imod grundlaget for en ny global frihandelsaftale.

I dag er det især Indien og Kina, som arbejdspladser fra industrilandene outsources til, men hvis WTO-forhandlingerne ender med en aftale, der følger det ambitiøse oplæg, vil Afrika kunne blive det næste område, hvortil ufaglærte arbejdspladser udflages fra industrilandene.

OECD-rapporten får næppe direkte indflydelse på WTO-forhandlingerne i Potsdam, men den vil ligge som endnu et dokument, der sætter spørgsmålstegn ved de mest vidtgående forslag til handelsliberalisering.

Kritikere, og dem er der mange af, peger på, at forhandlingsprocessen i WTO undervejs i de forløbne fem og et halvt år i stigende grad er blevet et anliggende i mellem de fire store aktører.

Vist repræsenterer de hver især en del af WTO's medlemslande, men de små medlemslande, der ikke er en del af de store grupperinger, føler sig ladt ude af beslutningsprocessen. louiedk@jp.dk

..

BRANCHENYT
Læs også