Itsi-Bitsi, væk fra Nepal

Unge nepalesere i Danmark udfordrer arbejdsmarkedet, boligmarkedet, uddannelsessystemet og den kollek- tive samvittighed.

En gruppe nepaleseres blotte tilstedeværelse i Danmark udfordrer i øjeblikket arbejdsmarkedet, boligmarkedet, de videregående uddannelser og vores kollektive samvittighed på flere forskellige fronter.

Nepaleserne arbejder ligesom mange andre studerende fra ikke EU-lande illegalt og gør det tilmed med hjælp fra det danske skattevæsen, der udsteder skattekort til dem.

De bor i nogle af de mest elendige boliger i København og betaler en tårnhøj husleje, som aldrig ville blive accepteret i Huslejenævnet.

I internationaliseringens hellige navn er de desuden blevet en del af en stor pengemaskine på landets erhvervsskoler.

Og endelig stiller flere og flere i miljøet omkring nepaleserne sig selv spørgsmålet om, man nu også skal have ondt af denne nye underklasse, når deres motiver for at komme hertil tilsyneladende er dobbelttydige.

Pr. 31. maj i år havde 186 nepalesiske studerende fået opholdstilladelse i landet, og tallet bliver formentlig fordoblet hen over sommeren og frem til studiestart 1. september. Til sammenligning var der færre end 18 nepalesiske studerende på samme tid i 2005.

Men hvordan kan studerende fra et af verdens fattigste lande tjekke ind i et af verdens dyreste lande for selv at betale for at gå i vores skoler?

Forklaringerne på fænomenet er mange og skal først og fremmest forklares med, at nepaleserne kan komme ind på danske erhvervsskoler. Kun meget få nepalesere har i tidens løb været kvalificeret til at komme ind på danske universiteter, og de vælger derfor de korte videregående uddannelser til markedsføringsøkonom og datamatiker på landets handelsskoler.



..

BRANCHENYT
Læs også