Penge i økologi

FØDEVARER Efterspørgslen efter økologiske varer betyder stor mangel på økologiske landmænd. Og det er synd, for der er rigtig god økonomi i at lægge om til økologisk drift, viser beregninger fra Landscentret i Skejby.

Selv med dårlige udbytter kan økologisk havre eksempelvis hamle op med konventionel maltbyg, skriver LandbrugsAvisen. Og ved et - forventeligt - bedre udbytte er den økologiske havre nærmest en uhørt bedre forretning end den konventionelle maltbyg. Ifølge konsulent Jacob Vesterlund Olsen, Landscentret, Planteproduktion, er der selv med konservative skøn for priser og udbytter gevinst at hente for økologer. Faktisk så meget, at en landmand kan lægge om til økologi selv uden statslig omlægningsstøtte og alligevel have samme økonomi som en traditionel landmand.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også